Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Georg, 1770-1850, Filolog, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Møde paa Ejdsvold, hvor det besluttedes at erklære Norges
Uafhængighed og at indkalde en grundlovgivende Rigsforsamling. S.
var ved dette Møde den fornemste Talsmand for de Anskuelser,
som deltes af Forsamlingens Flertal. Prins Christian Frederik havde
allerede tidligere, under sit Besøg i Throndhjem, opgivet Tanken
om at bestige Tronen med Enevoldsmagt. Paa Ejdsvold opgav
han noget andet, nemlig Kravet paa at bestige Tronen i Kraft af
sin Arveret. Han erklærede at ville bøje sig for de Anskuelser,
der, i alt Fald med størst Veltalenhed, fremsattes af S. Men
dermed paatoge ogsaa denne og hans Meningsfæller, der nu vare de
selvskrevne Ledere for et kommende Regeringsparti, sig som en
stiltiende Forudsætning den Forpligtelse til Vederlag for den Krone
ved Arv, som han opgav, at skaffe ham en Krone ved Valg. I
og med denne Forudsætning var S.s Stilling given, da han valgtes
til Christianias første Repræsentant ved Rigsforsamlingen paa
Ejdsvold. Da denne traadte sammen 10. April, var han strax en af
dens mest betydende Deltagere. Han var Medlem af
Konstitutionskomiteen og Forsamlingens Præsident under de vigtige
Forhandlinger 17.-19. Maj. Sammen med Falsen var han paa Ejdsvold
Leder for den regeringsvenlige Majoritet, der ogsaa til sidst
skjænkede Christian Frederik Norges Krone. De lagde den ydre Politik
i hans Hænder, medens de ved Afgjørelsen af de indre
Forfatningsspørgsmaal kun i ringe Udstrækning lode sig paavirke af hans
Indflydelse. S. var den imponerende Skikkelse, der kunde tage
den første Plads i de store Øjeblikke. Men for Grundlovsarbejdets
Enkeltheder havde han mindre Interesse og lagde sig ikke
synderlig op i disse. Han var den norske Fædrelandsven, tillige ved
stærke Baand knyttet til Danmark, og kunde ikke være blind for,
at den Politik, der havde hans Støtte, tog Sigte paa en fremtidig
Gjenforening med dette Land.
Men Begivenhedernes Gang svarede ikke til S.s Forhaabninger.
Han var tilkaldt ved Statsraadets Møde i Moss 13. Avg. og gav
der sit Samtykke til de uafvendelige Beslutninger. I Sept. rejste
han til Kjøbenhavn og undgik Valg til det overordentlige Storting.
Han havde været Medlem af den Komité, der var nedsat for
Oplysningsvæsenet, og hvis Mandat ophørte, i det et eget Departement
for Kirke- og Undervisningsvæsen blev organiseret. S. nævntes
mellem dem, der kunde blive dettes Chef. Men den høje Stilling
betroedes Treschow, og S. var atter udelt Universitetets Mand,
fraregnet hans Deltagelse i 2 Storting, 1818 og 1824. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
