Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syv, Peder Pedersen, 1631-1702, Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ordsprog», til hvilke han 1688 føjede en 2. Del. Det er den
betydeligste og bedste Ordsprogsamling siden Peder Laales og
Grundstammen i alle senere; Nyerup foranstaltede 1807 en ny Udgave.
Jo mindre Samtiden i Almindelighed værdsatte Beskæftigelse
med Modersmaalet og de nationale Traditioner, desto mere maatte
det være S. magtpaaliggende at vinde en officiel Anerkjendelse af
sine Studier. 1683 indgav han Ansøgning om Titel af Philologus
regius lingvæ Danicæ med Provsterang og visse andre Privilegier
samt en aarlig Pension paa 100 Dir. At denne i det væsentlige
blev bevilget, skyldtes vel især den allerede den Gang
indflydelsesrige Kancelliassessor Matthias Moth, hvis Interesser gik i lignende
Retning. Til Gjengjæld benyttede Moth S.s saa vel som mange
andre Sprogmænds Hjælp til sit Arbejde paa en stor dansk Ordbog.
1695 foranstaltede S. en ny Udgave af A. S. Vedels 100 danske
Viser, forøgede med 100 andre. Nogle af disse ere dog
Oversættelser af Skjaldedigte, andre som Danevirkevisen o. fl., hvilke han
«fik af» sin Ven L. Kock, ere af nyere Oprindelse, saa at S.s Bog
egentlig mindre er en Folkevisesamling end en Slags fædrelandsk
Sangbog. De tilføjede Anmærkninger vise, at S. havde mindre
Sans end sin Forgænger for Visernes Poesi, men temmelig
udelukkende betragtede dem under det lærde Synspunkt af historiske
Kilder, hvorved han har sin Del af Skylden for den ufortjente
Foragt, de senere bleve Gjenstand for. Heller ikke evnede han
at føre sundere textkritiske Grundsætninger igjennem; ogsaa han
retter og tildigter i Viserne, endda med langt ringere digterisk
Evne end Vedel, Mundtlige Kilder har han næppe benyttet i
større Omfang, men lige fuldt er hans Samling et værdifuldt
Supplement til Vedels.
At S. var mere lærd end Digter, fremgaar ogsaa af hans
senere Lejlighedsdigte, som ere faa i Tallet og fremkaldte mere af
ydre Omstændigheder end af Inspiration. Det er nogle Æredigte
til gode Venners Bøger, Velkomstkvad til Kongen i Anledning af
hans Rejser 1684 og 85 og et «Lovskrift» til Niels og Jens Juel
efter Rygens Erobring 1678. Sin Godsherre og Beskytter, Baron
Jens Juel til Juellinge (Valbygaard), hyldede S. særlig i et
Brudevers ved hans andet Bryllup 1686 og et Gravvers 1700. Stilen er
tungt snørklet; et enkelt Digt er i «Klingerim» (Sonnetform), men
i det hele mærker man lige saa lidt til den poetiske Reform, S. i
«Betænkningerne» havde villet indføre, som til nogen Eftervirkning
af hans Syslen med Folkeviserne. Hans Poesi er ganske i Tidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
