Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sødring, Julie Weber, 1823-94, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end i Roller, der gik gjennem hele Stykket, og dette havde sin
ganske naturlige Forklaring deri, at hun af sine Modeller hyppig
kun kjendte Overfladen, ja undertiden vistnok kun erindrede et
enkelt, særlig fremtrædende Træk. Som Exempler paa disse smaa
Mesterværker kunne endnu nævnes den døve Frue i «Den nye
Barselstue», Madam Stabel i «Avdiensen» og Trine i «I den anden
Verden ».
Det er da heller ikke som Fremstillerinde af Menneskenes
Latterligheder, Fru S. særlig har indskrevet sit Navn i dansk
Theaterhistorie; det Straaler her med en egen stille Glans af Hygge
og Huslighed. Medens hun kjendte de halv- eller helgamle
Peberjomfruer og de simple Madammer kun af Iagttagelse, forstod hun,
der uden for Scenen selv var en dygtig Husmoder og en lykkelig
Moder, til fulde den Række kjøbenhavnske Borgerkoner, hun traf
i Hertz’ og Hostrups Komedier, ja ikke blot forstod: hun følte sig
i Blodslægtskab med dem, og hendes Hjærte bankede i Takt med
deres. I disse Roller lagde hun en ganske sjælden Evne for Dagen
til at kaste Poesi over Hverdagsmennesker, selv naar hun med den
sanddrueste Virkelighedstroskab fremstillede dem i al deres trivielle
Hussyssel, eller rettere just da, thi det var netop
Husmodergjerningen, hun poesiforgyldte, ikke Personen. Dog derfor udleverede
hun ingenlunde den kjøbenhavnske Husmoder til den skadefro
Latter, men udbredte over denne Figur en mild Komik, en
sagtmodig Ironi, der vel fremkaldte Latter, men en Latter, hvori
Overbærenhed forenedes med Forstaaelse. Af den lange Række
borgerlige Husmødre, dygtige til deres Gjerning, brave og rettænkende,
men smaatskaarne og indskrænkede, som Fru S. med blød Haand
skabte paa en Maade i sit eget Billede, kunne særlig nævnes Mad.
Smidt i «Gjenboerne», Mad. Conradsen i «De fattiges Dyrehave»
og Fru Winge i «Besøget i Kjøbenhavn».
Fra den borgerlige Husmoder hævede Fru S. sig til den ideale
Moder. Ved Fremstillingen af denne tog hun sin «egen elskelige
Moder» til Forbillede, og helt naturlig løftede netop dette
Skikkelsen op over Hverdagslivet og dets smaa Forhold, op til en
Verden, hvor Luften er højere, Tankerne renere og Følelserne
stærkere. Netop som Sendebud fra en saadan Verden færdedes i
«Kamp og Sejer» hendes Mad. Georges med værdig Ligefremhed
og ophøjet Ro: en ædelbaaren over for de adelig fødte, og Stykkets
tarvelige Prosa blev «igjennem Musikken i hendes Stemme, der
afvexlende aandede Glæde og Stolthed over Sønnen, Ydmyghed i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
