- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
46

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søltoft, Carl, f. 1837, Officer - Solvason, Sveinn, o. 1720-1782, juridisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hærordning og Exercits ved Officersskolen, hvilken Stilling han beklædte
til 1883, da han kom til 4. Bataillon. I 1885 ansattes han ved
Generalstabens taktiske Afdeling, hvor han var Sekretær ved
Jærnbanekommissionen. Udnævnt til Oberstlieutenant 1887 blev han Chef
for 27. Bataillon efter Aaret forinden at have været sendt til
Frankrig, Østerrig og Tyskland for at undersøge Forhold vedrørende
Jærnbaners Brug under Krig m. m. og for at deltage i en
Troppesamling i Gallicien. Fra 1891-95 var S. Sekretær ved
Generalkommissionen under Kronprins Frederiks Forsæde, erholdt 1894
Kommandørkorset af Danebrog (2. Grad) og udnævntes Aaret efter
til Oberst og Chef for 3. Regiment. Han blev derpaa 1897
Medlem af Tjenestereglementskommissionen, 1898 af en Kommission for
Nybygninger af Kaserner og overværede i 1897 en Troppesamling
i Norge. I 1901 udnævntes S. til Generalmajor og Chef for 2.
jyske Brigade.

S. har skrevet nogle Artikler i «Militært Tidsskrift» og i «Vort
Forsvar» og desuden givet en Fremstilling af den franske Hær
(1870), af den danske Hær (1888) og af Officersskolens første 25
Aar (1893). – 7. Avg. 1870 blev han gift med Hertha Louise
Elisabeth Paludan-Müller, Datter af Sognepræst i Beder og
Malling Vilhelm P.-M.

P. N. Nieuwenhuis.


Sölvason, Sveinn, o.1720-1782, juridisk Forfatter, Søn af
Klosterholder Sölvi Tómasson og Halldóra Jónsdatter, er født paa
Munkathverå i det nordlige Island - i Følge mundtlig Opgivelse
af Stedets Præst 6. Sept. 1722, efter en Dødsanmeldelse i
Adresseavisen 1782 i Juli 1721, men var i Følge Immatrikulationsprotokollen
1740 ved Aarets Udgang 23 Aar gammel. 1742 blev han juridisk
Kandidat og udnævntes samtidig til Vicelagmand paa Island.
Virkelig Lagmand over Nord- og Vestlandet med Bolig paa Munkathverá
var han fra 1746 til sin Død, 6. Avg. 1782. Han ægtede 1748
Málfriður, Datter af Sysselmand Jón Jónsson. S. S. udgav 1754 paa
Islandsk «Tyro juris», som indeholder en Udsigt over den
gjældende islandske Ret; en lignende Vejledning med Hensyn til
Strafferetten indeholder hans paa Dansk 1776 udgivne «Jus criminale».
Begge Bøger vare et første Forsøg i sin Art paa at afhjælpe et
længe følt Savn. Sit alt andet end klassiske islandske Sprog
undskylder han i Indledningen til «Tyro juris» snurrig nok med, at
Sproget overensstemmende med de politiske Forhold bør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free