Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørensen, Carl Frederik, 1818-79, Marinemaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alt som Aarene gik, vandt S. Publikums Yndest, men Midler
til at foretage en større Sørejse fik han dog først, da Kong
Christian VIII i 1846 tillod ham at følge med en Orlogsfregat til
Middelhavet. Fra dette Togt som fra alle sine følgende hjembragte
S. en Mængde Studier, men kun en mindre Del af disse anvendte
han senere i sine Billeder, hvorvel han dog adskillige Gange har
hentet sine Motiver fra fremmede, især engelske, skotske og
hollandske, Farvande. Det var Hjemmets Have og Sunde, hans
Følelse stærkest drog ham til, og det var ogsaa Behandlingen af et
dansk Æmne, der indbragte ham den første mere betydningsfulde
Anerkjendelse fra Kunstakademiets Side, den Neuhausenske Præmie,
som i 1847 tilkjendtes ham for «Skibe i Kattegattet under
Bramsejlskuling med Dønninger efter en Storm». 29. Okt. s. A. giftede
han sig med Jacobine Augustine Ahlberg (f. 1818), Datter af Jacob
Hogan A. (f. 1783 d. 1845) og Maren Kirstine f. Madsen Kollerup
(f. 1790 d. 1869).
Efter den Tid hørte S. til vore mest ansete og populære
Kunstnere. I 1856 blev han Medlem af det danske, i 1866 af det
svenske Akademi; titulær Professor blev han 1869. 4 af hans
anselige Billeder tilhøre Statens Galleri: «Parti af Jyllands Vestkyst med
Farringe Kirke» (1848), «Sommermorgen paa Helsingørs Red» (1861),
«Bohuslenske Skjærgaard nord for Marstrand Fæstning» (1862) og
«Island», hvortil Kunstneren malede Studierne under den
Islandsfærd, hvori han deltog med Kong Christian IX (1874). Mange af
hans Værker gik til Norge og Sverige, «Svenske Orlogsskibe i
Bohuslens Skjærgaard» (1867) saaledes til Stockholms Nationalmusæum,
andre til Amerika. Hans Produktionsevne syntes at voxe med
Aarene; han var ikke alene en utrættelig, men ogsaa en meget
hurtig Arbejder. Om Vinteren var han næsten altid paa sit Atelier,
saa længe Solen stod paa Himlen; en Del af Sommeren tilbragte
han paa større og mindre Rejser, snart i vore egne, snart i
fremmede Farvande. I 1853-54 var han saaledes udenlands med
Akademiets Understøttelse; 10 Aar senere besøgte han med det
Anckerske Legat for anden Gang Italien og malede bl. a. store
Billeder fra Venedig; Islandsrejsen, den sidste større, han foretog,
satte ogsaa rige Frugter i hans Produktioner. Han døde 24. Jan.
1879.
Allerede i S.s tidligste Værker er der, som alt antydet, en
Selvstændighed, navnlig i Farveopfattelsen og Foredraget, der ikke
minder om Skole eller Forbilleder. Før han nogen Sinde har set
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
