- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
54

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørensen, Christian, 1818-61, Typograf og Opfinder - Sørensen, Enevold, f. 1850, Bladredaktør, Minister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forstod ikke S.s langsomme Arbejden paa Maskinens videre
Udvikling, og da han endelig, sidst i 1856, havde en Maskine, saaledes
som han vilde have den, var Selskabets Kasse – tom. Der kom
sørgelige Dage for S. og hans Familie. 10. Nov. 1843 havde
han ægtet Ane Madsen (f. 9. Okt. 1820), Datter af Hørhegler M.
Selskabets Kreditorer meldte sig, en Retssag slæbte sig langsomt
hen, S. blev syg. Han stod væsentlig uden Erhverv. I Sommeren
1859 rejste han med sin Maskine til Brunsvig og Hamborg, han
foreviste den, og senere s. A. kom han krænket og skuffet tilbage
til Kjøbenhavn. Men Giødwad troede stadig paa Maskinen, og
S. kom efter nogen Tids Forløb til at arbejde med endog 2
Maskiner i «Fædrelandets» Sætteri. Alt syntes nu at skulle klare sig,
men saa døde S. 30. Jan. 1861 efter 6 Ugers Sygeleje. Hans
Sætte- og Aflæggemaskine naaede ikke at blive det fuldendte Apparat,
som han stadig drømte om, og som hans store mekaniske Talent
sikkert nok vilde have naaet at fremstille. Nu blev den kun et
Skridt paa en Vej, som andre gaa. Og med en Række andre
Opfindelser er det gaaet som med hans Sættemaskine; her kunne
nævnes en Skriftstøbemaskine, en Vuggemaskine til Bearbejdning
af Kobberstikkernes Plader, et Taxameter til Droskekjørsel, en
Accidenspresse osv. Aaret efter hans Død blev der afsløret et
Monument paa hans Grav, og Staten tilstod hans Enke en aarlig
Understøttelse ligesom hans 3 Børn en Opdragelseshjælp.

Industriforeningens Kvartalsberetn. XIV, 90 ff.
Fædrelandet 1854, Nr. 184.
Dagbladet 1861, Nr. 60. 62 ff.
Blad for Arbejderforeningen (af 1860) 1862, Nr. 36.
C. Nyrop, C. S. (1869).
J. Nielsen, C. S. og hans Sætte- og Aflæggemaskine (1891).

C. Nyrop.


Sørensen, Enevold, f. 1850, Bladredaktør, Minister. S. blev
født 21. Sept. 1850 i Karrebæksminde, Søn af Skibsfører Ernst Adolf
S. (f. 22. Nov. 1822 d. 10. Febr. 1890) og Frederikke f. Clausen (f. 31.
Avg. 1830). Han blev opdragen hos sin Morfader, der var
Skolelærer i Byen, og førtes derpaa ind paa at forberede sig til
Lærergjerningen, medens alle hans Brødre bleve Sømænd. Han besøgte
Blaagaards Seminarium 1866-69, tog Skolelærerexamen 1869 og
var i et Par Aar Huslærer. I Marts 1872 blev han Redaktør for
«Kolding Folkeblad», som C. Berg havde stiftet i Dec. 1871, og
var i over 29 Aar dets Leder, medens han desuden indtil 1899
forestod Udgivelsen af den Række Blade, som Berg efterhaanden
stiftede i det vestlige Jylland. Han lagde som Redaktør mere
Vægt paa at give gode Oversigter over Dagens Tildragelser end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free