- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
60

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørensen, Lauritz Severin, 1826-89, Præst - Sørensen, Mads, 1809-93, Strandfoged og Forbjærger - Sørensen, Peder, 1542-1602, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 580.
Hundrup, Lærerstanden ved Metropolitanskolen S. 164 f.

R. Volf.


Sørensen, Mads, 1809-93, Strandfoged og Forbjærger. Han
blev født paa Thyborøn, hvor han tilbragte hele sit Liv, fra først
af som Fisker. Allerede i sin Ungdom deltog han med Dygtighed,
Mod og Iver i Redningen af skibbrudne, og da der 1851 blev
oprettet en Redningsstation ved hans Fødested, blev han ansat som
Opsynsmand ved denne. 1854 erholdt han Fortjenstinedaillen i
Sølv for at have reddet Besætningen paa den svenske Bark
«Skandia». 1860 blev han Danebrogsmand, 1861 fik han en fransk
Sølvmedaille for udvist Mod ved Strandingen af Briggen «Travail» (4.
Okt. 1860), og efter den bekjendte Stranding af det russiske
Orlogsskib «Alexander Newsky» modtog han 1868 en russisk Sølvmedaille.
1888 tog han paa Grund af Alder Afsked fra sin Stilling som
Opsynsmand, men han vedblev til sin Død at være Forbjærger. S.
var en bramfri, stille Mand, stor og stærk, og han kjendte ikke
Frygt. Intet Under, at han, der ogsaa ved sin Intelligens ragede
op over sine Kammerater, blev Gjenstand for disses Beundring og
Kjærlighed og næsten altid gik under Navnet «Kongen». Han
havde deltaget som Leder i Redningen af flere Hundrede
skibbrudne og døde 6. Nov. 1893 i en Alder af over 84 Aar.

Berlingske Tid. 9. Nov. 1893.
Dagbladet 15. Nov. 1893.

Jonas Collin.


Sørensen, Peder, 1542-1602, Læge, fødtes i Ribe, hvor hans
Fader, Søren Jessen, var Raadmand; Moderen hed Bodil Sørensdatter.
Angivelsen af 1542 som hans Fødeaar er usikker, mulig er
han født noget tidligere. Efter Skolegang i Ribe kom han i en
ung Alder til Universitetet i Kjøbenhavn, hvor han hurtig gjorde
saa glimrende Fremskridt, at han allerede i sit 20. Aar optraadte
som Docent i latinsk Poesi. 1562 foretog han en Studierejse til
Frankrig. 1563 skjænkede Kongen ham et Kannikedømme i
Viborg, bestemt for en Læge i denne By, og det paalagdes ham
derfor i 3 Aar at studere Medicin. 1564 var han igjen hjemme og
tog Magistergraden, hvorefter han fungerede som Professor
pædagogicus ved Universitetet, men overensstemmende med hans
Studieretning mod Natur- og Lægevidenskab omhandlede hans
Forelæsninger, der gjorde megen Lykke, navnlig Læren om Meteorerne.
1565 opgav han sin Lærerpost, i det han ved Hjælp af en ledig
Professorløn fik Lejlighed til at foretage en ny Rejse for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free