- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
61

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørensen, Peder, 1542-1602, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilfredsstille sin Higen efter at samle videre Kundskaber. Sammen med
sin Ven og Landsmand Hans Philipsen (Pratensis) (XIII, 272)
ankom han 1566 til det berømte Universitet i Padua, hvor han lod
sig immatrikulere. 1569 var han atter i Danmark, men kun en
kort Tid. Han tørstede efter at erhverve sig endnu videre
videnskabelige Indsigter, og endnu samme Foraar opholdt han sig, stadig
sammen med sin Ven, i Wittenberg. Der fra synes han at være
dragen til Frankrig og her at have erhvervet sig Doktorgraden i
Filosofi og Medicin. Han var nu allerede en anset
Videnskabsmand, virkede ogsaa, hvor han kom hen, som Læge og vandt
Berømmelse ved heldige Kure, navnlig i Venedig, hvortil han havde
begivet sig fra Frankrig. Under et Ophold i Florents fuldendte
han 1570 det Kong Frederik II tilegnede Værk, der har gjort ham
særlig berømt i Lægevidenskabens Historie, nemlig sin «Idea
medicinæ philosophicæ, fundamenta continens totius doctrinæ
Paracelsicæ, Hippocraticæ et Galenicæ» (Basel 1571).

Tidlig var han bleven fængslet af den nye Paracelsiske
Retning i Medicinen, og Opholdet i Wittenberg, Paracelsismens
ligesom den dermed forbundne Alkemis og Astrologis videnskabelige
Hovedborg, har vistnok sat Kronen paa Værket. Han viser sig i
sit Værk som en fuldtro Discipel af Paracelsus, baade paa det
theoretiske og det praktiske, medikamentelle Omraade, og gaar i
Overensstemmelse med Mesteren ud fra et «vitale principium in
natura», en «Spiritus», ved hvis Kraft alt lever og udvikler sig;
det er udbredt overalt i Naturen, og i det ligger al Lægedom.
Men han er en langt mere filosofisk skolet Videnskabsmand end
den. halvvilde Paracelsus og sigter aabenbart paa at bringe de
medicinske Grunddoktriner i nøjere organisk Forbindelse med
Platonismens Hovedideer (derfor vistnok Titelbetegnelsen «Idea») og
der igjennem komme til en afgjørende Reform i Naturopfattelsen.
Trods al uklar nyplatonisk Mystik, hvoraf han ligesom Mesteren er
gjennemsyret, løser han dog denne store filosofiske Opgave paa en
saa gjennemført Maade, at han i høj Grad imponerede sin
Samtid, endog Paracelsismens Fjender (saaledes den ansete Thomas
Erastus), og stod som en videnskabelig Celebritet af første Rang.

Endnu længe efter sin Død bevarede han sin Avtoritet, først
og fremmest i de egentlig Paracelsiske Kredse. En ivrig Adept
havde han i den fra Wittenbergs Universitet udgaaede Ambrosius
Rhodius (XIV, 76), der i øvrigt var gift med hans Sønnedatter. I
England synes han at have været særlig anset. Den lærde skotske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:43 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free