Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søtoft, Nicolai Bierfreund, 1790-1844, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1821), «Leonardo og Blandine», en Tragedie, hvis Sujet var hentet
fra Bürgers bekjendte Ballade (1821), «Christian IV’s Dom», et
fædrelandsk Skuespil (1821), «Kirkens Band», et Ridderskuespil
(1822; omarbejdet og forkortet 1825 under Titelen «Hildegard v.
Hohenheim ell. Kirkens Band»); «Jærnmasken», et skotsk Skuespil
(1823; skrevet 10 Aar tidligere) og «Daniel Rantzau», et
fædrelandsk Sørgespil (1823). Af disse opførtes 1822 «Christian IV’s
Dom» paa det kongl. Theater, og skjønt det er svagt i
Kompositionen, gjorde det dog ved et Par gode Karakterskildringer, sin
Inderlighed, sit naturlig-poetiske Sprog og sin nationale Tone en
ikke ringe Lykke, især maaske fordi det blev udmærket spillet,
hvorimod det, da det 17 Aar efter førtes frem af Heiberg, kun
opnaaede 5 Forestillinger. I 1825 opførtes «Hildegard v.
Hohenheim» paa det kongl. Theater, men gik kun 3 Gange over Scenen.
I 1823 blev S. udnævnt til Sognepræst i Præstø, hvorfra han
udgav «Borgens Brud», romantisk Sørgespil (1825) og «Theatret» I,
4 Skuespil (1828), af hvilke Idyllen «Hyrdedrengen» 3. Sept. 1827
var bleven opført paa det kongl. Theater, men kun spilledes 2
Gange. I Præstø blev han opmærksom paa de ualmindelige Evner,
som karakteriserede Drengen D. G. Monrad, og ved at foranstalte
et Sammenskud af Præstøs Borgere aabnede han denne Muligheden
til at studere. I 1835 forflyttedes S. til det nærliggende Øster
Egesborg. I en lang Aarrække udgav han nu kun spredte
theologiske og æsthetiske Afhandlinger til forskjellige Tidsskrifter; han
vilde arbejde i Stilhed, han studerede Theologi, Filosofi, græsk
Filologi og andre Videnskaber, som han fandt det nødvendigt for
en Digter at være hjemme i; Grunden til hans Tavshed var ogsaa
den, at den franske Vaudevilleskole og Konversationsstykkerne
havde indført en Retning, som var og blev ham fremmed. Efter
Opfordring af Brøndsted, som hjalp ham med at revidere Indholdet,
Hauch, Heiberg o. fl. udgav han endelig i 1842 «Et Pantheon»,
hvori der foruden mindre Digte findes en som græsk Drama skreven
Tragedie, «Danaiderne», i hvilken han har givet Antiken
romantisk Aand. Den offentlige Kritik, som hidtil havde behandlet ham
nogenlunde skaansomt, om end kølig, kastede sig nu voldsomt
over dette Arbejde, og S. svarede herpaa i «Journal f. Lit. og
Kritik» (1843) med en Afhandling om Tidens Fordring til Digteren,
hvori han gjør Rede for sin poetiske Virksomhed. Han forberedte
en ny Samling Poesier, hvis Udgivelse imidlertid blev hindret, i
det han – efter at have døjet mange og tunge Lidelser – døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
