Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tang, Andreas Evald Meinert, 1803-68, Godsejer og Politiker - Tang, Christian Noe, 1801-86, Justitiarius - Tang, Jeppe Tang Andersen, f. 1828, Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
P. Storgaard Pedersen, Ulfborg Herred (1900) S. 154 f.
Samme, Ole Chr. Kirk (1902) S. 81 ff.
Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. IV, 259 ff.
Emil Elberling.
Tang, Christian Noe, 1801-86, Justitiarius, en Broder til
ovennævnte Etatsraad Andreas Evald Meinert T., fødtes paa Nørre
Vosborg 23. Maj 1801, blev 1821 Student fra Ribe Kathedralskole
og 1826 juridisk Kandidat. S. A. indtraadte han som Volontær i
det danske Kancelli, hvor han 1833 blev Kancellist. 1839 udnævntes
han til surnumerær Assessor i Viborg Landsoverret, i hvilken Ret
han 1847 blev virkelig Assessor. 1859 blev han Rettens Justitiarius
og beklædte med ufortrøden lyer og Nidkjærhed denne Stilling
indtil 1878, da han entledigedes og samtidig udnævntes til
Kommandør af Danebrog. Han havde 1836 faaet Titel af Kancellisekretær,
1852 af Justitsraad og 1868 af Konferensraad. – T., der
døde i Viborg 12. Marts 1886, blev 23. Maj 1834 gift med Nanna
Pauline Amalie Hjort (f. 12. April 1805 i Kjøbenhavn, d. 19. Maj
1876 i Viborg), en Datter af Biskop V. K. H. (VII, 480).
G. Kringelbach.
Tang, Jeppe Tang Andersen, 1828-1904, Skolemand. T. er
Søn af Gaardejer Anders Østergaard og Karen Marie Graversdatter
og født 8. Dec. 1828 i Staby ved Ringkjøbing. Da det gik
tilbage for Forældrene, maatte T. være Vogterdreng og fik kun
Undervisning om Vinteren af Faderen. Efter sin Konfirmation var
han ved Engvanding om Sommeren og Omgangslærer om Vinteren;
desuden handlede han med Faar. 1848-50 var T. paa Ranum
Seminarium, hvor L. Chr. Muller fik afgjørende Indflydelse paa
ham, og hørte senere Forelæsninger af N. M. Petersen og Fr.
Lange i Kjøbenhavn, ved hvis offentlige Skoler han var ansat
1851-56. Stærkt paavirket og personlig yndet af Grundtvig blev han
1856 Lærer ved dennes Højskole paa Marienlyst og viste her sine
fortrinlige Læregaver, især til historisk Undervisning. For at
overføre de grundtvigske Skoletanker paa Læreruddannelsen oprettede
han 1859 i Kjøbenhavn «Blaagaard Seminarium» som «en fri
folkelig Læreanstalt», ved hvilken der jævnsides den egentlige
Undervisning gik frie Foredrag og vækkende Paavirkning ved en Række
dygtige Lærere, som T. forstod at samle om sig. I de første Aar
blev det stærkt besøgt og inddraget i Forhandlingerne paa
Rigsdagen om Stats- og Privatseminarier. 1863 fik det sin egen
Bygning paa det gamle Blaagaard Seminariums Grund og var i nogle
Aar forenet med en Folkehøjskole, en Realskole og et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
