- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
95

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tauber, Johan Henrik, 1743-1816, Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af 1805. Det er navnlig i en Piece om «Brøstfældighederne i det
lærde Skolevæsen» (1789), at han stiller en Række Krav til
Fremtidens Skole, som for en stor Del ere blevne realiserede i Tidernes
Løb. Han kræver bl. a. Faglærere i Steden for Klasselærere,
Lærerseminarier til Uddannelse af vordende Lærere, Undervisning
i de levende Sprog, Indskrænkning af Læsetiden (ikke over 5 Timer
om Dagen) og af Disciplenes Andagtsøvelser. Han ønsker
Læsetiden afbrudt ved Legemsøvelser, og at der maa indrettes «Pladser
til Lystøvelser for Ungdommen under Lærernes Opsigt, og hvorfor
ikke under deres Anførsel og Deltagelse?». Der bør ikke lægges
saa megen Vægt paa de offentlige Examiner, og Skolen bør være
friere stillet over for Universitetet. Med Hensyn til Undervisningen
dadler han, at man propper Børnene med et uforstaaet dogmatisk
Religionssystem, at man lader dem lære en stor Grammatik, som
de endnu ikke have Brug for ved Forfatterlæsningen, og meget
andet. Endelig tillægger han ikke det at kunne skrive og tale
Latin saa stor Betydning, at Modersmaalet og andre vigtigere Ting
derover bør forsømmes.

Skjønt T. var en lærd Theolog, har han ikke efterladt sig
noget større Skrift, der tilstrækkelig vidner om denne hans
Lærdom. Han havde længe samlet til en Clavis novi Testamenti, men
udgav den ikke, da Professor Sahl paa samme Tid bebudede et
lignende Værk. Siden arbejdede han paa en fuldstændig
Kommentar paa Latin over det nye Testamente, men den udkom heller
ikke, da han ikke kunde finde en Forlægger dertil. Hans
offentliggjorte theologiske Skrifter indskrænke sig da til nogle mindre
exegetiske Afhandlinger samt en Udgave af Rosenmiillers «Scholia
in novum Testamentum» (1790-91), beriget med hans egne
Forklaringer, der dog standse ved Johannes’ Evangelium, da
Forlæggeren fandt, at Værket svulmede for stærkt op. – Endnu maa
nævnes, at han efterlod sig i Manuskript en meget udførlig
Avto-biografi, til Dels i Dagbogs Form, i 14 tykke Kvartbind.
Interessante Uddrag særlig af de første Bind ere senere udgivne og yde
en Mængde Bidrag til den Tids, navnlig den lærde Skoles, Historie.

Steenstrup, Dansk Maanedsskr. 1863, I, 434 ff.; 1865, I, 69 ff. og 417 ff.;
1866, II, 85 ff.
Saml. t. Fyens Hist og Topogr. III, 305 ff.
Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 432 ff.
Dansk Lit. Tid. 1816, Nr. 7.
Bloch, Roskilde Domskoles Hist. I, 71 ff.; II, 69 ff.
J. Møller, Theolog. Bibl. X, 279 ff.
Danske Saml. III, 378 f.
Vor Ungdom 1882, S. 97 ff.; 1900, S. 12 f.
J. Fibiger, Mit Liv og Levned S. 8 ff.
Bendz, Horsens lærde Skoles Hist. I, 60 ff.
Erslew, Forf. Lex.

A. K. Hasselager.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free