- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
97

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tauber, Johannes Henrik Georg, 1827-92, Bladredaktør og Politiker - Tauber, Peter August Møller, 1832-92, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Redaktør indtil Efteraaret 1884, da han overgav Ledelsen i andre
Hænder; i sine sidste Aar var han kun af Navn knyttet dertil.
Han arbejdede Bladet op til et godt og indflydelsesrigt Blad og
forstod baade som Redaktør og som Taler paa Folkemøder at
udbrede Venstres Magt i det vestlige Sjælland. Ligesom Valgkampene
i Slagelse i yoerne førtes fra begge Sider med hidtil ukjendt Iver
og Voldsomhed, var ogsaa Forholdet i Bladets daglige Kamp:
talrige Pressesager betegnede den, og «økonomisk Krig» førtes baade
imod ham og af ham. 1872 fik han saaledes stiftet «Vestsjællands
Folkebank», hvis Fallit 1877 forvoldte mange Venstremænd store
Tab og i høj Grad skadede hans egen Stilling. Fra første Færd
laa vistnok Skylden for Kampens Bitterhed hos T.s Modstandere,
der forfulgte ham som en formentlig Renegat; men han blev dem
i ingen Maade Svar skyldig, især da han af Naturen var noget
krakilsk og hensynsløs. Derimod vare de jævnlige Angreb paa
hans Karakter aldeles uberettigede. Vistnok var han i flere
Retninger en Særling, men fuldt ud hæderlig. Han døde 24. Okt.
1892; et Mindesmærke rejstes for ham tæt uden for Slagelse 1897.

T. ægtede 1875 Nikoline Hansen Rosenholm (f. 2. Avg. 1848
d. 21. Jan. 1880) og 4. Juli 1882 hendes ældre Søster Anne Marie
(f. 26. Maj 1841), Døtre af Forpagter Hans Thomsen paa
Søviggaard ved Varde (f. 1803 d. 1865).

Danmark 1893.
Zodiacus, Parlamentariske Stjernebilleder S. 70.
Wulff, Den danske Rigsdag S. 309.
Michaelsen, Fra min Samtid I, 65.
J. Fibiger, Mit Liv og Levned S. 211.
Sorø Amtstid. 1. Juli 1890; 24. Okt 1892.
Berlingske Tid., Nationaltid. og Politiken 25. Okt. 1892.

Emil Elberling.


Tauber, Peter August Møller, 1832-92, Zoolog, blev født
29. Juli 1832. Han var Søn af kongl. Fuldmægtig Johan Henrik T.
og Elisabeth Cathrine f. Busch. T. var en af Schiødtes ældste
Elever, men paa Grund af vanskelige økonomiske Forhold var han
gjennem hele sin Ungdom hindret i at publicere. Han blev
Student 1850 og begyndte 1851 at undervise (i det v. Westenske
Institut), men gav sig dog indtil 1857 ogsaa af med zoologiske Studier.
Det nævnte Aar maatte han ganske afbryde disse og i en Aarrække
anvende al sin Tid til Informationer. Hans første Arbejde
var en prisbelønnet Besvarelse af Universitetets Konkurrenceopgave
for 1869, «Om Tandsæt og Levemaade hos de danske Flaggermus
og Insektædere» (udkom 1872). 1873 udgav han «Om Naidernes
Bygning og Kjønsforhold», der 1874 fulgtes af et større Arbejde,
«Undersøgelser over Naidernes kjønsløse Formering» med 3 Tavler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:42 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free