Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tausen, Hans, 1494-1561, evangelisk Reformator og Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som trængte sig til for at høre ham. Herover blev Prioren meget
betænkelig, saa meget mere som flere af Munkene viste sig
paavirkede af den ny Lærdom, hvorfor han begyndte at lægge Raad
op med andre om, hvorledes han skulde standse den truende
Bevægelse og gjøre den veltalende Munk uskadelig. Da H. T. havde
faaet Nys herom, besluttede han selv at gjøre det Skridt, der for
bestandig skulde skille ham fra den gamle Kirkeorden, hvis dybe
Brøst han længe havde set. Efter at han en Dag havde prædiket
i Klosterkirken, endte han med at fortælle sine Tilhørere,
hvorledes han var stedt, og med at bede dem, dersom de havde
fornummet nogen Frugt af det Ord, han havde forkyndt, at de da
vilde tage ham i Beskyttelse og unde ham Husly; thi i Klosteret
kunde og vilde han ikke længere blive –, og dermed aflagde han
Munkekappen. Der var Borgere nok, som selv med Livsfare gjærne
vilde yde H. T. den Beskyttelse, som han begjærede. Enden blev,
at han modtog Borgmester Peder Tranes Tilbud. Det var en
Mand, som baade ved sin Stilling og ved sin talrige Slægt og
mange Venner bedre end nogen anden kunde yde ham Værn, og
til hans Hus begav han sig da. Nu var ganske vist Klosterkirken
lukket for ham; men saa aabnede Skolens Rektor, M. Jacob
Skjønning (XVI, 54), ham St. Hans Kirke, og i nogen Tid samledes H. T.
da her med sine Tilhørere; men da disses Tal stadig voxede, blev
Kirken snart for lille. Prædikanten gik da udenfor, hvor der var
bedre Plads, og talte fra Trappen, der førte op til Kirketaarnet.
At holde Gudstjeneste under aaben Himmel var imidlertid i
Længden ubekvemt baade for Prædikant og Tilhørere, og de søgte
derfor at faa Adgang til Graabrødrenes rummelige Kirke, i det de
bade Guardianen om Tilladelse til at benytte den om Eftermiddagen,
naar Munkenes Gudstjeneste var endt. Da dette imidlertid blev
afslaaet, prædikede H. T. nogle Gange staaende paa en Ligsten,
der laa foran Benhuset paa Graabrødrenes Kirkegaard. Men snart
bleve hans Tilhørere utaalmodige over den Modstand, deres Ønske
fandt hos Munkene, der dog levede af Borgernes Almisser, og en
Dag, da de vare samlede paa Kirkegaarden, opbrøde de den
lukkede Kirkedør og førte deres Prædikant ind i Kirken, hvor han
dog indtil videre ikke besteg Prædikestolen, men staaende paa en
Bænk talede til den forsamlede Menighed.
Det var ikke blot H. T.s ildfulde Veltalenhed og hvasse
Angreb paa Pavedømmets Vildfarelser, der gave hans evangeliske
Forsamlinger en egen Tiltrækning, men ogsaa Afsyngelsen af danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
