- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
110

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tausen, Hans, 1494-1561, evangelisk Reformator og Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rønnov og H. T., maa sikkert henføres sidstnævntes danske
Oversættelse efter Grundtexten af de 5 Mosebøger, som udkom
Magdeburg 1535 (Udgaver findes med Aarstallene 1536 og 37), et
betydeligt Sprogværk, der vidner om Dygtighed og Selvstændighed.
Værkets Titel, «Det gamle Testamente med Tro og Flid fordansket»,
viser, at det var Oversætterens Tanke at gaa videre, naar Tid og
Omstændigheder tillode det.

Om H. T.s Skæbne under Grevens Fejde savne vi
Efterretninger. Han maa antages fremdeles at have opholdt sig i
Kjøbenhavn som Præst ved St. Nicolai Kirke og saaledes at have
gjennemlevet den haarde Belejrings Trængsler (1535-36), der, efter at
ethvert Haab om Befrielse var udslukket, maatte ende med
Overgivelse. At den afgjort lutherske Konge Christian III endelig fik
Magten, synes ikke at have kunnet forvolde H. T. Sorg, da
Reformationens Sejer derved var sikret. Efter Stadens Overgivelse
opnaaede han ved Hjælp af den kongl. Hofprædikant M. Johan
Albertsen Kongens Beskjærmelsesbrev for sig med Hustru og Børn,
og snart finde vi ham atter i fuld kirkelig Virksomhed. – I
Forbindelse med Stadens andre Præster udgav han en Haandbog med
Anvisninger og Formularer for de kirkelige Handlinger. Selv
fuldendte han et maaske længe forberedt Arbejde, nemlig en Postil
over Søndagsevangelierne og -epistlerne, der rigtignok først udkom
1539 i Magdeburg, men hvori Tilegnelsen til Christian III er mærket
med Aarstallet 1536, paa hvilken Tid den første Halvdel af Værket,
«Vinterdelen», altsaa maa have været færdig fra Forfatterens Haand.
I den omtalte Tilegnelse priser H. T. Frederik I for hans fredsæle
Sind og for den Beskyttelse, han havde ydet Evangeliets
Forkyndere; «han havde gjærne set en god, skikkelig og skjellig
Reformats i Kirken», om Forholdet havde været dertil. For Christian
III, «der overgaar sin Fader i sand Gudsfrygt og alvorlig
Nidkjærhed for Guds Lov og Christi Evangelium», opruller han et
Program for Kongens fremtidige Virksomhed for Kirken, og det
saaledes, som det siden i alt væsentligt kom til Udførelse. Hvad
selve Postillen angaar, da er den et ypperligt Arbejde (et Udvalg
af disse Prædikener er paa ny udgivet af L. Helveg 1850), en
fortræffelig Anvisning for evangeliske Prædikanter og et
betydningsfuldt Sprogværk. Det er ikke længere Stridens skarpe Ord, men
Opbyggelsens og Belærelsens jævne, men alvorsfulde Tone, der gaar
gjennem dette Værk, der er beregnet paa de mange endnu lidet
udviklede Præster; thi», siger H. T., «jeg har i disse 12-13 Aar,
jeg har prædiket Evangelium, i Sandhed fornummet og forfaret, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free