Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terkelsen, Søren, -1656(57?), Oversætter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Aand, der slog T. i Møde, da han 1633 blev forflyttet til
Danmarks Sydgrænse, hvor hans Embedsvirksomhed som Tolder
paa Elben bragte ham i livlig Forbindelse med Udlændinger og
med den store Handelsstad Hamborg, som den Gang stod under
dansk Højhed og var et Hovedsæde for den nye Digtning. Her
levede Digterne Fleming, Schwieger, Grefflinger, Ph. v. Zesen og,
som Præst i Wedel mellem Hamborg og Glückstadt, Joh. Rist, der
nød en overordentlig Anseelse. Til de 2 sidste saa vel som til
adskillige Smaapoeter af anden Rang stod T. i personligt Forhold,
som det fremgaar af hans Fortaler og deres Æredigte til hans
Værker, uden at han dog, som man har ment, blev agtet værdig til
Optagelse i Rists «Elbschwanenorden» eller noget andet af Tidens
smaa tyske Digterselskaber. Hans tyske Venner henvendte hans
Opmærksomhed paa deres Læremester Opitz, paa Nürnbergeren
Harsdørffer og den hollandske Læredigter Gats; men synderlig videre
naaede hans poetiske Synskreds heller ikke.
T.s litterære Virksomhed falder væsentlig i de 10 Aars Otium,
efter at han havde opgivet sit Embede, og rimeligvis har han
derigjennem søgt at bøde paa sine daarlige Formuesomstændigheder.
Før den Tid havde han foruden «Astrea» kun udgivet en Oversættelse
af Strasburgeren Moscherosch’s moraliserende Prosaarbejde «En
tro Faders kristelige Sjælegave» (1645). Men mellem 1648-53
fremkom det af hans Værker, som fik den største Betydning, «Astreæ
Sjungekor», 1.-3. Snes, en Efterligning af de den Gang i Tyskland
almindelige Visebøger, af hvilke navnlig Rist havde udgivet flere.
Medens T.s Oversættelse af Romanen «Astrea» ikke vandt
Indgang, synes de indlagte Elskovssange at have slaaet an, og han
fandt da paa at oversætte nye tyske Visetexter til samme og siden
ogsaa til andre Melodier. Indholdet var væsentlig Hyrdeviser efter
Rist og folkelig-gemytlige Gadeviser efter Lybekkeren Gabriel
Voigtländer, Hoftrompeter hos den udvalgte Prins Christian og Prinsesse
Magdalene Sybille, der 1642 i Sorø havde udgivet en Samling af
sine tyske Viser. I de senere «Snese» tilkom Sange af Opitz,
Grefflinger o. a. Gjennem dette Arbejde lykkedes det T. at synge
den tyske verdslige Renæssancelyrik ind i bredere Kredse og
fortrænge Middelalderens uddøende Folkesang og Reformationens
Salmer. Fra nu af blev Hyrde- og Gadevisetonen herskende ned til
og over Kingo, hvis «Aandelige Sjungekor» i Titel som i
Melodivalg søger Tilknytning til T.s populære Samling.
End videre overførte T. en stor Del Salmer af Rist, dels i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
