Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Termansen, Niels Jokum, 1824-92, Bonde og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Termansen, Niels Jokum, 1824-92, Bonde og Politiker,
blev født 15. Marts 1824 i Vejen Sogn, lige nord for Kongeaaen,
og var Søn af Toldbetjent Terman T. (f. 1792 d. 1828) og Kustru,
Kjerstine Marie Sørensdatter (f. 1794 d. 1866). Fra sin lidlige
Barndom blev han opdraget hos sin Moster, en alvorlig, religiøs og
viljestærk Kvinde, som var gift med en Gaardmand i Nabosognet
Læborg, men selv barnløs. Hun omfattede ham med moderlig
Kjærlighed og paatrykte hans Karakter et stærkt Præg. Han blev vel
oplært, skjønt han kun gik i en tarvelig Almueskole, fik tidlig Lyst
til Læsning, lærte endog Tysk og brugte sine faa Skillinger til
Bogkjøb. Som ung Mand fik han af Sognepræsten Fuglede Øjet
aabnet for Historie og Digtning, blev tidlig politisk vakt ved
Læsning af «Fædrelandet» og «Danevirke», men især ved at overvære
Festen paa Skamlingsbanken 1844, hvor Grundtvigs Tale gjorde
dybt Indtryk paa ham. Religiøs vakt blev han først 1846, da han
som Soldat laa i Kjøbenhavn, og endelig af V. Birkedal, som da
var Præst i Sønder Omme. Ogsaa fik han i disse Aar sin stærke
Trang til Kundskab og Dannelse nogenlunde tilfredsstillet ved at
besøge de offentlige Møder paa Rødding Højskole, i det han
vandrede 3-4 Mil frem og igjen tilbage paa én Dag for at komme
der; hans Ønske om at blive Elev var der nemlig ikke Raad til
at opfylde. 1849 gjorde han Tjeneste ved Fæstningsartilleriet i
Fredericia og 1850-51 ved et Magasin i Flensborg, men fik aldrig
Lejlighed til personlig at deltage i en Kamp for Fædrelandet, hvad
han hjærtelig attraaede. Derimod lærte han i Flensborg sin senere
Hustru at kjende, Katrine Marie Magdalene Nielsen, en
Haandværkerdatter fra Løgumkloster (f. 31. Juli 1826).
Han overtog i Efteraaret 1853 sine Plejeforældres lille Gaard
og giftede sig kort efter (9. Dec.). Ogsaa blev han valgt til
Sogneraadet og var Medlem heraf i 5 Aar, indtil han 1858 – nærmest
efter S. Høgsbros Raad til Vælgerne – valgtes til Folketinget for
Ribe Amts 4. Kreds. Her gjenvalgtes han uafbrudt indtil 1878,
i Regelen ved Kaaring – ligesom ogsaa 1864-66 til Rigsraadets
Folketing; da et nyt Gjenvalg syntes usikkert, fik hans politiske
Venner ham 1878 valgt ind i Landstinget, hvor han sad i 8 Aar.
At søge Valg 1890 afslog han. Allerede 1866 og flere Gange senere
fik han Tilbud om at blive Højskoleforstander, men afslog det,
skjønt han utvivlsomt var saare vel skikket dertil, fordi hans
Vælgere ønskede at beholde ham som deres Rigsdagsmand, og han
fandt det da at være Pligt at blive. Derimod overtog han 1884
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
