- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
132

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Termansen, Niels Jokum, 1824-92, Bonde og Politiker - Terpager, Lars, 1684-1772, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjentagne Gange talte for helt ukjendte Kredse, der bleve lige saa
betagne af denne veltalende Bonde, som Tilfældet saa tit var i
Danmark. I «Dansk Folketidende» og «Nordisk Maanedsskrift»
optoges ikke faa Foredrag eller Afhandlinger; særskilt udgivne ere
«St. St. Blicher» (1868; 3. Udg. 1891), «Abraham Lincoln» (1893)
og «Foredrag og Optegnelser» (1894). Meget interessant er en
Række Breve om vore politiske Forhold fra Aarene 1870-90, som
meddeltes i «Dansk Kirketidende» 1892.

Endelig bør det nævnes, at T., uden at være nogen særlig
dygtig Landmand, dog drev sin Gaard flittig og ordentlig samt
baade forbedrede dens Jorder og fik Tid til Haveanlæg og
Træplantning. Han døde 9. Maj 1892. Alle vare da enige om, at
han i vort offentlige Liv havde været en ren og ædel Skikkelse,
gjennemtrængt af ægte Frisind og varm Fædrelandskærlighed samt
af urokkelig Sanddruhed og Selvstændighed. En Mindesten rejstes
for ham 5. Juni 1893 i Skibelund Krat.

P. Bjerge, Den jydske Bonde N. J. T. (1892).
Højskolebladet 1892, Nr. 34 f.
Jylland 1892, S. 280 ff.
Den danske Højskole 1902, S. 46 ff.

Emil Elberling.


Terpager, Lars, 1684-1772, Præst, Søn af ndfr. anførte Præst
Peder T., blev født i Ribe 28. Febr. 1684. Han blev Student fra
Ribe Skole 1702 og fik strax Kommunitetet, i det han blev
«Exercitiarius» ved den vældige Disputator Mag. Hans Beens (II, 33)
Bord. Aaret efter kom han ind paa Borchs Kollegium og boede
her i 5 Aar. I sine Disputatser ved Kollegiet behandlede han
Æmner af den kirkelige og nordiske Arkæologi. 1706 tog han
Attestats. 1708 rejste han udenlands. Over Hamborg, hvor han
var Gjæst hos den berømte Dr. Joh. Alb. Fabricius, drog han til
Utrecht for at studere under Hadr. Reland. Under hans Ophold her
blev det ham af daværende Professor, Stiftsprovst Chr. Worm,
tilbudt at blive Huslærer for Gehejrrieraad Niels Krags (IX, 439) ældste
Søn. Ved Slutningen af 1708 rejste han derfor tilbage til
Kjøbenhavn og tiltraadte denne Plads. 3 Aar opholdt han sig i sin Elevs
Hjem og drog derefter i 1711 til Udlandet med ham som hans
Hovmester. Gjennem Tyskland drog T. paa ny til Utrecht. Her
holdtes paa den Tid den store Fredskongres, hvorved der blev
Lejlighed til at lære adskillige af Tidens Berømtheder at kjende.
Fra Utrecht gjordes en Afstikker til Krigsskuepladsen i Brabant.
Derefter gik Rejsen mod Slutningen af 1712 over Utrecht til
London. Her modtoges Budskabet om Gehejmeraad Krags Død i Febr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free