Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tesdorpf, Edward, 1817-89, Landmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvad han mente passede med vore Forhold. Han hørte til de
første her i Landet, der paabegyndte Dræning og brugte
Mejemaskiner, han anvendte Kunstgødning i overordentlig Maalestok
osv., men han gik aldrig overilet eller radikalt til Værks. Som
han en Gang sagde til den, der skriver disse Linjer, handlede han
altid efter Sætningen: «Erst wägen, dann wagen». Karakteristisk
for ham er følgende Udtalelse, som han fremkom med i 1867
(Tidsskrift f. Landøkonomi 4. R. I, 29): «Ved Administrationen af mine
Ejendomme har jeg altid haft saa meget som muligt det Maal for
Øje at tilvejebringe en harmonisk Fremadskriden af de forskjellige
Bestanddele, gaaende ud fra den Anskuelse, at intet Lem uden
Tab for det hele kan taale at staa tilbage; deraf følger, at jeg
altid har søgt at undgaa enhver forceret Fremgang; vi have i
Almindelighed kun gjort smaa Skridt, men jeg mindes ikke det
Tilfælde, i hvilket vi have været nødsagede til atter at opgive en
begyndt Kultur. Vi have dernæst gjort os det til en uafviselig Regel
at undgaa enhver Overbebyrdning, der altid vil virke skadelig og
foranledige Stagnation og Reaktion. Lige over for Godsernes Fæstere
og Arbejdere er det Princip gjort gjældende: «Leve og lade leve»,
«Forpagterens Velstand min Velstand».»
Det Tesdorpfske Landbrug gik i Spidsen, hvad landøkonomiske
Reformer angik, og den Dygtighed, Energi og Konsekvens,
hvormed disse bleve – og, takket være den store Kapital, T. havde i
Ryggen, kunde blive – gjennemførte, søge deres Lige her hjemme.
Og fra de Tesdorpfske Gaarde udgik i Aarenes Løb en talrig Skare
Lærlinger (i de senere Aar antoges aarlig o. 30 unge Bøndersønner),
der, prægede af T.s grundige Arbejdsmaader, gjorde de anvendte
Methoder bekjendte Landet over. Dels herved, dels gjennem
mangfoldige besøgende, ved T.s egne Meddelelser i Artikler eller
Foredrag og paa en Mængde andre, direkte eller indirekte, Maader
paavirkede hans Landbrug efterhaanden hele Landets Agerbrug og
tjente i over en Menneskealder som Forbillede for dette. Det var
sikkert med rette, at «Tidsskrift f. Landøkonomi» ved hans Død
kaldte ham for «det 19. Aarhundredes største Reformator i det
danske Landbrug».
Ikke blot som Læremester for dette, men ogsaa som dets
Fører gjennem Foreningslivet har T. indlagt sig stor Fortjeneste.
I henved 50 Aar var han den egentlige Leder i Maribo Amts
økonomiske Selskab og dets Formand siden 1868. Med samme
Energi som i sin private Bedrift arbejdede han i Selskabet for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
