- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
141

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Testrup, Christen Sørensen, 1685-1761, historisk Forfatter - Tetens, Johan Nicolai, 1738-1807, Mathematiker, Fysiker, Filosof og Statsøkonom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afsked fra sit Herredsfogedembede og døde 4. Jan. 1761 paa sin
Gaard Vesterris. Han havde i 1730 ægtet Maren Nielsdatter fra
Aalborg.

Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. I, 337 ff.

Chr. Villads Christensen.


Tetens, Johan Nicolai, 1738-1807, Mathematiker, Fysiker,
Filosof og Statsøkonom, er født 5. Nov. 1738 i Tønning og Søn
af Gjæstgiver Jacob T. og Martha f. Clausen. Efter at have
studeret i Rostock og i Kjøbenhavn blev han 1759 Magister i Rostock,
og Aaret efter gik han til Bützow i Meklenborg, ved hvis Akademi
han holdt Forelæsninger og 1763 udnævntes til Professor i Fysik
og Filosofi, ligesom han 1765-70 var Director for det derværende
Pædagogium. Hans alsidige Dygtighed vakte snart hans
Fædrelands Opmærksomhed, og 1776 udnævntes han til Professor i
Filosofi i Kiel, hvor han ogsaa snart overtog Lærerpladsen i
Mathematik. 1789 kaldtes han til Kjøbenhavn og ansattes her først som
Assessor og 1790 som Deputeret i Finanskollegiet, medens han
tillige af Staten benyttedes i forskjellige andre praktiske
Virksomheder. Saaledes berejste han Marskegnene i Hertugdømmerne og
fik ved sin theoretiske Indsigt og praktiske Dygtighed Digevæsenet
bragt paa en langt fuldkomnere Fod end tidligere. Paa hans
Forslag oprettedes en Forsørgelsesanstalt og en almindelig Enkekasse,
i hvis Bestyrelse han tog væsentlig Del, ligesom han havde givet
en forbedret Theori for Livrenter og Overlevelsesrenter, der nød
stor Anseelse hos Samtidens Mathematikere. Ogsaa af Direktionerne
for Finanskassen, for Banken og for de synkende Fonds var han
Medlem. Efter Ildebranden 1795 udsatte han en Pris af 500 Rdl.
for den bedste Besvarelse af Spørgsmaalet: «Hvorledes indrettes
det fuldkomneste Brandvæsen for en større By?» og fik den
mathematiske Klasse af Videnskabernes Selskab til at overtage
Bedømmelsen af de indkommende Afhandlinger. Af dette Selskab var
han bleven Medlem allerede 2 Aar, før han kaldtes til Kjøbenhavn;
senere blev han Formand for dets mathematiske og filosofiske Klasser.
1791 udnævntes han til Etatsraad og 1802 til Konferensraad. Han
døde 15. Avg. 1807. I den Mindetale, Professor Bugge holdt over
ham i Videnskabernes Selskabs Møde 4. Dec. 1807, priser han ham
ikke blot som en betydelig Videnskabsmand og en dygtig
Stats-embedsmand, men fremhæver tillige hans milde og elskværdige
Karakter. Han var gift med Marie Margrethe f. Buchauer (d. 1818),
men efterlod sig ikke Børn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:42 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free