Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tetens Stephan, 1773-1855, Biskop - Teting, Nicolaus Knutzen (Clawes Kuntzen), -1624-, religiøs Sværmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wegener, Hert. af Augustenb.s Forh. til d. slesvig-holst.Oprør S. 111.
Samme, Aktmæss. Bidrag til Danm.s Hist. i d. 19. Aarh. I, 234. 461.
L. Koch.
Teting, Nicolaus Knutzen (Clawes Kuntzen), –1624–,
religiøs Sværmer, var født i Husum. Havde en Tid studeret Medicin
og Kemi i Leiden; nedsatte sig siden, maaske som Læge, i
Flensborg, hvor han kom i nøje aandelig Forbindelse med Byskriver
Hartvig Lehmann (X, 360), hvad der bevirkede, at disse 2 Mænd
siden i det væsentlige kom til at dele Skæbne. Det kan ikke
oplyses, hvor og naar T.s religiøse Opvækkelse er foregaaet, men i
Flensborg gjorde han sig bemærket ved sine strænge Domme over
Forholdene i Statskirken, især over «den falske Kristendom» hos
Folk, der kaldte sig Kristne, men levede «værre end Hedninger»,
medens han anbefalede Joh. Arndts Bog om «den sande
Kristendom» til dem, han kom i Forbindelse med. Ved Aaret 1622
traadte det klarere frem, at der var en Uoverensstemmelse tilstede
mellem hans religiøse Opfattelse og Præsternes Forkyndelse. Da
Præsten ved Mariekirken i Flensborg, M. Habacuc Meier (XI, 222),
nemlig paa sin heftige Maade i en Prædiken havde ivret mod
Weigelianske Lærdomme om Christi menneskelige Natur og andet,
som var ejendommeligt for den Tids Separatister af mystisk-sværmerisk
Retning, maa Lehmann og T. formodentlig have følt sig
angrebne, eftersom de tilsendte Præsten en med Skriftbeviser stærkt
belagt Trosbekjendelse, der, saa ypperlig den end var formet, og
saa meget rigtigt og godt den end indeholdt, dog ved den Sætning,
at «Mennesket i Daaben ved Troen iføres og modtager et
indre, endnu usynligt, aandeligt, himmelsk, syndefrit Legeme», lod
det fremskimte, at her var et Korn, hvoraf under givne Forhold
Sværmeriet mulig kunde fremspire. Nok er det, at der nu blussede
en religiøs Strid op. Provsten i Flensborg, M. Friedrich Dame
(IV, 166), var en Mand, der ikke manglede Øje for, at T. og
Lehmann havde Ret, naar de i stærke Udtryk paaviste
Vanekristendommens Utilstrækkelighed, men han maatte bestemt afvise
saadanne religiøse Spekulationer, der ikke havde tilstrækkelig Grund
i den hellige Skrift og ikke kunde forenes med den lutherske
Kirkelære. Der blev afholdt et Colloqvium under Forsæde af Amtmand
Cai Ahlefeldt; men det var saa langt fra, at Parterne derved kom
hinanden nærmere, at det meget mere viste sig, at Kløften var
dybere, end det fra først af havde set ud til. Enden blev, at
baade T. og Lehmann forlode Flensborg (i den kongl. Andel) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
