Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thai, Rasmus Samuel, 1785-1853, Kirurg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kirurgisk Examen ved Akademiet, hvorved han derpaa ansattes som
Interims-Reservekirurg, 1810 som virkelig Reservekirurg. 1810-12
fungerede han tillige som Reservekirurg ved Frederiks Hospital,
1812 ansattes han, der ogsaa havde givet sig noget af med Kemi,
som Lektor i dette Fag ved det kirurgiske Akademi og erholdt
s. A. Regimentskirurgs Karakter. 1814 udnævntes han til.
Overkirurg ved Almindeligt Hospital.
I denne Stilling inavgurerede han en ny kirurgisk Æra i dette,
tidligere lidet ansete Hospital. Vel var han til Trods for sin lærde
Fordannelse aldeles ikke videnskabelig eller litterært anlagt –
hans litterære Virksomhed indskrænker sig til en Del mindre,
kasuistiske Meddelelser i Tidsskrifterne -, men han var en i praktisk
Henseende vel instrueret Kirurg med fremragende operativt Talent
og blev særlig berømt for sine mange heldige Blærestensoperationer.
Han gjorde sig ogsaa bekjendt uden for Landets Grænser som
Opfinder og Konstruktør af formaalstjenlige Bandager og Instrumenter,
saaledes af et Træben og en Rotationssav. Dertil tog han sig med
overordentlig Iver og Utrættelighed af sin Hospitalsafdeling, han
levede og aandede for den og tilbragte ofte største Delen af Dagen
paa Hospitalet hos sine opererede alvorlige syge, hvad han kunde
gjøre, da han ikke havde synderlig Bypraxis og desuden levede
ugift.
Overhovedet var han en ejendommelig, i sin Art udpræget
Personlighed, ogsaa med visse mindre heldige Sider, der
efterhaanden skadede hans Prestige og til sidst kompromitterede hans
fremskudte Avtoritetsstilling. Trods sin Fordannelse var han i sin
personlige Optræden helt igjennem Kirurgen af den temmelig
sædvanlige gamle Barbertype, ubændig, hidsig og grov i sin Mund,
i det hele alt andet end fin. «Den var ej sleben, blev det ikke
heller, – ej derfor mindre Diamanten gjælder», siger hans
medicinske Kollega O. Bang smukt om ham i et lille Mindedigt. Han
kunde opføre ret vilde Slagsmaalsscener med uregerlige Patienter
paa sine Stuer, og stor og stærk var han. Med sine Kandidater
havde han oftere ubehagelige Sammenstød, og et saadant fik en
for ham saa graverende Karakter, at Kandidaterne tvang ham til
at tage sin Afsked 1842. Forledet af sin ubeherskede
Operatørforfængelighed gjorde han sig nemlig under en Brokoperation
skyldig i uforsvarlig Færd for at skjule et, dog af Kandidaterne
bemærket, tilstødt skæbnesvangert Uheld – en pinlig Sag, der i
øvrigt neddyssedes, saaledes at han, der jo ogsaa havde indlagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
