- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
176

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thestrup, Frands, 1653-1735, Biskop - de Thestrup, Frands, 1721-96, Landsdommer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Før sin Afrejse fra Hovedstaden skjænkede han Valkendorfs
Kollegium, hvor han havde haft Fribolig i sin Studietid, 70 «gode
Bøger» og en stor Samling Universitetsprogrammer.

Under sin Præstegjerning havde T. gjort sig særlig fortjent
ved at arbejde for Almueoplysningen, og han fortsatte denne
Virksomhed i Aalborg, men fra nu af var hans Opmærksomhed nærmest
henvendt paa Almueundervisningen paa Landet. Fra 1712 af søgte
han at gjennemføre Katekisation i alle Stiftets Kirker med en
Inddeling af Børnene i Klasser efter deres Kundskaber, og han lod
Præsten Christoffer Mumme (XI, 506) udarbejde en Katekismus til
Brug for 3 Saadanne Klasser. 1717 holdt han i Aalborg stor
Jubelfest med Prædikener og Katekisationer til Minde om Reformationen.
1731 deltog han i Kongekroningen i Frederiksborg Slotskirke, og
Kongen skjænkede ham i den Anledning et prægtigt Sølvmors
Bispeskrud. 1735 udgav han sine Prædikener over Colossenserbrevet,
som han indledede med en Dedikation til Kongen og Dronningen,
og til Tak derfor fik han Rang med Etatsraader med Anciennitet
fra 1711. Han døde 17. Avg. 1735. Han ægtede: 1. (27. April
1682) Else Mule, Præstedatter fra Nyborg (d. 1697), 2. (12. Dec. 1698)
Magdalene Bornemann (d. 1715), Datter af Assessor Cosmus B. (II,
527) og Enke efter kjøbenhavnsk Raadmand Morten Nielsen Budolph.

Foruden ovennævnte Prædikener og 2 Ligprædikener har T.
udgivet en lille Samling Brudetaler, der kun nævnes her paa Grund
af den grænseløse Smiger, hvormed han i Fortalen overdængede
sin nære Slægtning Matth. Moth, hvem han skyldte sine
Forfremmelser. 1736 solgtes i Aalborg hans store og fortrinlige
Bogsamling. Heraf maa fremhæves 487 Folianter og deriblandt en Række
kostbare Bibeludgaver og Udgaver af Kirkefædrene, desuden, i
forskjellige Formater, over 100 Ligprædikener og mange engelske og
hollandske Værker, nærmest paa Bibelfortolkningens Omraade.

Giessing, Jubel-Lærere I, 472 ff.
J. Larsen, Bidrag t. Kjøbenhavns offentl. Skolevæsens Hist. S. 7 ff.

S. M. Gjellerup.


de Thestrup, Frands, 1721-96, Landsdommer, blev født i
Aalborg 30. Jan. 1721 og var Søn af nedennævnte Landsdommer
Matthias de T. 14 Aar gammel blev han Student fra Aalborg,
1741 Sekretær i danske Kancelli, 1743 Assessor auscultans i
Højesteret, 1745 Protokolfører sammesteds, 1746 Assessor i Hofretten og
1751 Landsdommer i Jylland efter sin Fader. Fra virkelig
Kammerraad (1745) og virkelig Justitsraad (1761) steg han 1770 til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free