- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
185

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thiele, Just Matthias, 1795-1874, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I 1812 stiftede T., Otto, Abrahams og Geelmuyden et litterært
Selskab, «Hebe», der skulde uddanne sine Medlemmer til Skribenter
og navnlig til Digtere; her skreve Medlemmerne i Selskabets
Maanedsskrift og spillede Komedie, og T. hørte til de mest ansete.
Desuden dannede Chr. Møhl, Niels B. Krarup, G. Rudelbach og
T. en lille litterær Klub. Snart blev han nær knyttet til Poul
Møller og Weyse; sammen med denne sidste løste han i 1815
Baggesens Gaade «Det evige Sindbillede eller Filosofiens Udgangspunkt
og Ende», og da Baggesen havde læst T.s versificerede Besvarelse,
erklærede han, at «fra i Dag af skulde hans Lykke være gjort i
Danmark». Meget pathetisk modtog den ældre Digter den yngre
og oplæste i sit Studereværelse et Digt, hvori han velsignede ham
som sin fjerde Søn-, senere offentliggjorde han dette og optog flere
af T.s Digte i sit Maanedsskrift «Danfana». I sit Hjærte sluttede
T. sig dog til Oehlenschläger og studerede med Sympathi de tyske
Romantikere; snart brød han ogsaa med Baggesen, der var ham
for usand. Under alle disse Strejftog til forskjellige Sider gik det
tarvelig i Skolen; han forlod den og blev 1816 privat dimitteret
af sin Ven Rudelbach.

I 1817 blev han ansat som Volontær ved det store kongl.
Bibliothek; her begyndte han saa at skrive Folkesagn ud af gamle
Bøger og Manuskripter, og efter nogle landlige Udflugter rundt paa
Sjælland, under hvilke han havde nedskrevet mange Sagn, som
Bønderne meddelte ham, udgav han «Prøver af danske Folkesagn»
med en Fortale af R. Nyerup (1817), et Arbejde, som strax vandt
megen Tilslutning, bl. a. hos Werlauff, Vedel Simonsen og C. Molbech,
sammen med hvilken sidste han snart foretog sig en Indenlandsrejse
for hos Bondebefolkningen at samle nyt Stof. Fra 1818-23 udkom
hans fortjenstfulde Værk «Danske Folkesagn» (4 Bind), hvoraf en
ny, forøget Udgave tryktes 1843 (i 2 Bind; et 3. Bind: «Den danske
Almues overtroiske Meninger», udkom 1860). – I 1817 udgav han
end videre en mislykket Fortælling, «Bjærgmandsdalen», og næste
Aar en poetisk Nyaarsgave, «Rosenblade», med Bidrag fra flere af
vore betydeligste Digtere. I 1818 tog han 2. Examen. I 1819 var
han paa en lille Fodtur i Tyskland, Italien og Schweits. Efter sin
Hjemkomst knyttedes han nøje til Etatsraad N. A. Holtens (VIII, 66)
Familie, og der udviklede sig et Kjærlighedsforhold mellem ham og
den ældste Datter, Ida, der til hans store Smerte døde i sit 17. Aar
(1820). S. A. var blevet opført paa det kongl. Theater hans af
tysk Romantik paavirkede Sørgespil «Pilegrimmen», som til Dels

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free