- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
187

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thiele, Just Matthias, 1795-1874, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kobberstiksamlingen, som snart ved hans Hjælp blev meget godt ordnet,
S. A. mistede han sin Hustru, og til Oplivelse i sin Sorg foretog
han sig saa i 1836 en Rejse til England og Skotland, om hvilken
han offentliggjorde en Samling Breve (1837). – 17. Febr. 1837
ægtede han Hanna Aagesen (f. 3. Dec. 1819 d. 26. Sept. 1892),
Datter af Konferensraad N. A. (I, 10). 1838 blev han
Privatsekretær hos Prins Christian; med ham og Caroline Amalie rejste han
s. A. til Berlin, hvor han levede en Del sammen med H. Steffens.
1839 blev han Bibliothekar ved det kongl. Haandbibliothek. I 1844
sendte Regeringen ham til Rom, for at han der skulde tage Vare
paa Thorvaldsens Efterladenskaber, hvortil Thorvaldsen i sit
Testamente havde indsat ham. Begge de følgende Aar gjorde han Rejser
til Tyskland. I 1854 blev han Medlem af Samfundsraadet for «Samfundet
til den danske Litteraturs Fremme», i 1856 valgtes han af
Theaterdirektionen til Medlem af Theaterjuryen, og i 1861 bjev han
Direktør for den kongl. Kobberstiksamling; i 1851 var han bleven
Etatsraad. 1871 tog han sin Afsked som Sekretær ved
Kunstakademiet. Gigtsygdom gjorde ham i hans sidste Aar værkbruden, saa
han var fuld af Lidelser. 9. Nov. 1874 døde han.

Foruden «Pilegrimmen» har T. faaet opført paa det kongl.
Theater «Den neapolitanske Betler», dramatisk Skitse i en Akt (1831),
«Thyre Boløxe og Herremanden», Skuespil i 5 Akter (1857), som,
skjønt det savner en overvejet Plan og den romantiske Poesi, Stoffet
fordrer, dog gjorde Lykke ved sin middelalderlige Karakter, og
«Claus Rigmands Skat», romantisk Skuespil i 5 Akter (1859), der
stod langt tilbage for det foregaaende; det var udramatisk og reddedes
kun til Dels ved det gode Spil. 1864 blev det sammen med «En
Vinternat og Dag» og «Kirsten Pils Kilde» udgivet under Titelen
«Tre Folkesagnsdramer». Hans andre dramatiske Arbejder ere:
«En Kjøbmandsdatter og en Kongesøn», Drama i 4 Akter (1854),
«Romantiske Dramer» (1860). – En stor Del Digte har han offentliggjort
paa forskjellige Steder og samlet mange af dem i det som
Manuskript trykte «Vragstykker af et Digterskib» (1848). Schack
Staffeldt udtalte vist ganske rigtig om T.s Digte, at de vidne om en
med Ømhed foreriet Fantasi og en Blødhed, der let medførte noget
uvist i Tanker og Billeder; man savner i dem det gedigne og det
poetiske klangfulde Malm. I Formen ere de ret elegante, men
ikke originale. – Hans Hovedværker ere foruden de danske
Folkesagn «Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free