Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thisted, Valdemar Adolph, 1815-87, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke uden Gjentagelser, det er ogsaa paa sine Steder inkonsekvent,
det mangler Arkitektonik og kunde gjærne blive ved i det
uendelige; der er her – ligesom i «Præstekald» – en Masse Motiver
til Bladartikler, Novelletter, Afhandlinger osv., men de forenes ikke
til en virkelig Helhed; paa den anden Side er der i denne Bog
smukke Vidnesbyrd om Forfatterens dybe, kristelige Alvor, fine
Ansvarsfølelse, og store Fantasi. Ofte er Satiren fin og Svøben hvas.
Man skimter i Slutningen, at Brevskriveren fra Helvede - ligesom
Helten i «Adam Homo» – bliver frelst gjennem sin fordums elskedes
Kjærlighed; men ellers ender det hele temmelig haabløst. – I
1868 udgav han sin sidste Bog, den opbyggelige Legende- og
Parabel-Cyklus «Høgholt», hvor der i Fortællingen «Skilsmisse» gives
en Skildring af Paradiset i Modsætning til hans tidligere skildrede
Helvede; men Billedet er her temmelig virkningsløst. – Til
forskjellige Blade og Tidsskrifter har han leveret mange Bidrag i Prosa
og paa Vers.
Denne høje, kraftige Mand var forholdsvis tidlig bleven
legemlig svag. «Breve fra H elvede» tog stærkt paa hans Kræfter, et
Fald, hvorved han beskadigede sit ene Knæ, bevirkede, at han til
sidst ikke kunde gaa, og i 1870 tog han derfor Afsked fra sit
Præsteembede. Saa tilbragte han 17 Aar i stor Ensomhed paa
Frederiksberg. Hans lykkelige Ægteskab var barnløst, hans fromme
og elskværdige Hustru var lam og sengeliggende, og hans næsten
eneste Opmuntring var at blive kjørt om i Syge vogn. Han havde
Ideer nok til Digtninger, men hans legemlige Svaghed forhindrede
ham i at udføre dem. Det var ham en stor Glæde, da der
bevilgedes ham 1000 Kr. aarlig i Digtergage; men Natten efter, at
han havde faaet Meddelelse herom, blev han heftig syg af et
Hjærteonde, der faa Dage efter dræbte ham, 14. Okt. 1887.
T. havde tidlig trukket sig tilbage fra Verden og saa ikke
lyst paa Tilværelsen; han var aldrig tilgængelig for enhver, hans
ideelt anlagte og udviklede Natur beredte ham bitre Skuffelser og
bevirkede, at han helst levede i sine egne Tanker og længtes bort
til andre Forhold end dem, Virkeligheden havde sat ham i. Han
var en Sværmer og blev vel ogsaa mere og mere en Særling, der
helst vilde være ubemærket og uomtalt. I daglig Omgang med
sine nærmeste ydede han meget, han var hyggelig og aandrig, var
en ivrig, undertiden hidsig, Disputator, fuld af Stemning og ofte
inderlig. At hans Bøger havde naaet en efter hans Mening ringe
Anerkjendelse, tog han sig nær, og han havde et godt Øje til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
