Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomesen, Hans, 1532-73, Præst og Salmedigter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ny Salmer, hvormed han forøgede sin Samling, leverede han selv
omtrent en Tredjedel, som han dels selv digtede, dels omarbejdede
af ældre danske, dels oversatte fra Latin og Tysk. Var han end
ingen stor Salmedigter, saa var han dog den største i sin Tid,
hvem det ikke kan nægtes, at Udtrykket falder lettere og Rimet
livligere for. Og at han i alt Fald havde mere end almindelig
Sans for Salmesang, ses ikke blot af den udholdende Kjærlighed,
hvormed han i en Række af Aar syslede med det Værk, der blev
et Æreminde for ham, og som med Hensyn til Flid og Omhu var
langt fra at fordunkles af den Kingoske Salmebog, og mindre af
dennes Efterfølgere, men navnlig deraf, at han havde aabent Øre
for de kristelige Toner, der fra gammel Tid af levede i
Folkemunde; og kunne vi end formode, at denne Kilde til en egentlig
dansk Kirkesang var langt righoldigere og kunde været ganske
anderledes benyttet, saa maa vi dog ikke glemme, at det er H. T.,
der har gjemt den danske Dagvise, har benyttet flere Helgenviser
og af Hr. Mikkels Rim uddraget Salmer, der i lang Tid hørte
mellem vore Fædres de kjæreste» (C. J. Brandt). – Efter at
Salmebogen var udkommen, befalede Kongen alle Rigets Bisper at sørge
for, at et Exemplar af den anskaffedes til enhver Kirke, og at den
brugtes i alle Skoler, samt at ingen andre Salmebøger førtes til
Kjøbs paa Markeder eller andensteds, saa vidt deres Stifter strakte
sig. I lange Tider blev H. T.s Salmebog da ogsaa, om ikke den
eneste Kilde, saa dog Hovedkilden til al kristelig Salmesang her i
Landet saa vel som i Norge. I Sammenligning med den var hans
øvrige Forfattervirksomhed af mindre Betydning; dog kan det
bemærkes, at der endnu bevares en haandskreven Samling af danske
Ordsprog, som tillægges ham. En Ligtale, som han 1573 holdt
over den unge Grev Günther af Barby, udkom senere under Titel:
«Trøst af Guds Ord for dem, som af deres Venners dødelige
Afgang bedrøves». Den Gang dette Skrift kom for Lyset (1577), var
dets Forfatter dog ikke mere i Live. H. T. døde nemlig 22. Sept.
1573, kun 41 Aar gammel, og jordedes i vor Frue Kirke i
«Professorernes Kapel», hvor der i sin Tid fandtes en meget smuk
Gravskrift over ham, formodentlig forfattet af hans Eftermand, M.
Rasmus Katholm (IX, 103), der ægtede hans efterladte Enke.
H. T. var 2 Gange gift: 1. (16. Nov. 1561) med Margrethe
(Datter af Laurids Mikkelsen, Borger i Kjøbenhavn), der døde, kun
17 Aar gammel, i Barselseng 14. Sept. 1562; 2. (1563) med
Magdalene, Datter af Mads Anchersen, Borger i Ribe. Brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
