- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
212

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomesen, Sevald, -1650, Præst - Thomsen, Adolf Theodor, 1814-91, slesvigsk Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Trøst og Opbyggelse, som han siger, oversatte han 1637 Valerius
Herbergers Andagtsbog «Passionsviser», som flere Gange er optrykt
og endnu har sine Læsere i Norge. Under Hannibalsfejden gjorde
S. T., som flere andre Præster, god Tjeneste, men faldt i svensk
Fangenskab. Da han var udløst heraf, søgte Hannibal Sehested,
som jævnlig tog sig af hans Sag, at skaffe ham Ramnæs Sognekald
i Jarlsberg, da det 1645 var blevet ledigt. Men Menigheden vilde
have Kapellanen Jens Bugge, og Statholderen fandt at burde give
efter. Næppe et Aar derefter blev Jens Bugge afsat, hvorpaa
Statholderen 8. Nov. 1646 tilskrev Menigheden, at han paa Kongens
Vegne «byder og befaler, at I annammer Mag. S. T. til
Sognepræst». Han blev altsaa Præst i Ramnæs og fik atter Gavtestad
Præbende. 1650 døde han. Han var 2 Gange gift; hans første
Hustru, Margrethe Madsdatter Bang, døde 1634; om den anden
vides kun, at hun hed Anne.

Personalhist. Tidsskr. VI, 173 f.

A. E. Erichsen.


Thomsen, Adolf Theodor, 1814-91, slesvigsk Politiker, født
14. Marts 1814 i Tønning, var en Søn af daværende Borgmester i
Tønning, senere Deputeret i tyske Kancelli, Peter T. (f. 11. Febr.
1781 d. 9. Febr. 1839) og Christine f. Benzon (f. 21. Juli 1782 d. 28.
Marts 1862). Han lærte Landvæsenet i Oldenswort, var 5 Aar
Skriver og Forvalter paa Vindeby ved Ekernførde, var i den Tid
1/2 Aar paa Veterinærskolen i Kjøbenhavn og kjøbte 1837 en Gaard
i Oldenswort, hvor han 1838 valgtes til Byforstander, 1841 til
Raadmand i Ejdersted og 1855 til Lensmand. 1854 blev han Medlem
af Stænderne i Flensborg, og her overtog han hurtig Ledelsen af
Oppositionen mod Regeringen. Hans Tunghørighed gjorde det
vanskeligt for ham at følge Debatterne, men han var en slagfærdig
Taler, der udvexlede mange drøje Hug, navnlig med Laurids Skau.
1856 valgtes han af Ejdersted ind i Rigsraadet, hvor han sluttede
sig til Scheel-Plessen. 1858 nedlagde han sit Rigsraadsmandat,
men gjenvalgtes s. A. og optraadte i Samlingen 1859 i den Grad
udæskende, at Præsidenten, Madvig, foreslog hans Udelukkelse fra
Rigsraadet, men Forslaget fik ikke tilstrækkeligt Flertal i
Forsamlingen. Aaret efter gik han, efter at have holdt en Række
ophidsende Møder i Sydslesvig for at organisere Modstanden mod
Regeringen og den store Adressebevægelse, som affødte flere
omfangsrige Sagsanlæg i Ekernførde og Slesvig, i Flensborg Stænder til det
tilladeliges yderste Grænser, forlangte Minister Wolfhagen tiltalt for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:15 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free