- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
214

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Carl August, 1834-94, Kemiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til den berømte Kemiker Julius T. (s. ndfr.). I 1852 blev Aug. T.
Student fra Borgerdydskolen paa Christianshavn og Aaret efter Cand.
phil. og Examinand ved den polytekniske Læreanstalt. Som hans
ældre Broder valgte han Kemi til Hovedfag for sit Studium og
underkastede sig polyteknisk Examen i anvendt Naturvidenskab i
1858. Han fortsatte sine Studier under et Aars Ophold i Udlandet
og arbejdede paa Laboratorier i London og Paris. Da han var
vendt hjem, blev han 1860 ansat som Justermester i Hertugdømmet
Slesvig. Her var han dog kun et Par Aar, og han ansattes i 1863
som Assistent ved den kongl. Veterinær- og Landbohøjskoles
kemiske Laboratorium. Da der i 1867 oprettedes en særlig
Docentplads i teknisk Kemi ved den polytekniske Læreanstalt, indstillede
han sig til Konkurrencen, men opnaaede ikke Pladsen, som blev
besat med Administrator F. E. Holm. Da denne imidlertid i 1871
trak sig tilbage fra sin Docentvirksomhed, blev T. udnævnt til hans
Efterfølger uden fornyet Konkurrence. Ved Omordningen af
Forholdene paa Læreanstalten udnævntes han til Professor i 1894. Fra
1888 var han Bestyrer af Statens tekniske Bureau for Papirundersøgelser.
Kort efter sin Udnævnelse til Professor blev han angrebet
af en kræftagtig Sygdom, som medførte Døden 25. Sept. 1894. I
1867 ægtede han Cathrine Poulsen, Datter af Vejinspektør P.

Medens Broderens geniale Forskerevne førte ham fra Sejer til
Sejer i den videnskabelige Verden, henrandt Aug. T.s Liv stille
og dæmpet. Da han overtog Docentpladsen, havde han ikke selv
arbejdet i Industriens Tjeneste, og den tekniske Faglitteratur, som
stod til Raadighed, var ret mangelfuld. De Folk, der vare hjemme
i Industrien, skreve sjælden, og mange af dem, der skreve, vare ret
uvidende om industrielle Forhold. Han havde derfor vanskeligt
ved at gjøre sig gjældende som Tekniker. Saa meget fortjenstligere
var hans Forfattervirksomhed. I 1862 grundede han i
Forbindelse med Jul. Thomsen «Tidsskrift for Fysik og Kemi samt
disse Videnskabers Anvendelse» og fortsatte Udgivelsen, efter at
Broderen 1878 havde trukket sig tilbage, først alene og siden i
Forbindelse med andre, yngre Videnskabsmænd. Dette Tidsskrift
udkom i over 30 Aar og nød fortjent Anseelse som Vejleder i de
store Fremskridt, Videnskaben gjorde i disse Aar. I dette
offentliggjordes Referater af Jul. Thomsens epokegjørende Arbejder. Af
hans egne Arbejder findes refereret Undersøgelser over Øl, over
Gas og Petroleum samt Artikler om Svovlsyre- og Sodaindustrien
samt gode Oversigter over Pariser-Udstillingerne i 1878 og 1889. Et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:37:18 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free