- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
216

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Carl Christian Frederik Jakob, f. 1847, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

end den formelle, endelig en Tegner af Rang og en Maler, der
uden nogen Sinde at slaa over i det virtuosmæssige dog med Held
stræber efter koloristisk Helhed og Sandhed. S. A., som sidstnævnte
Kunstværk var udstillet, rejste T. for første Gang til Udlandet og
opholdt sig det meste af et Aar i Rom, hvor han malede en Del
Studier; paa Udstillingen 1876 kom dog kun danske Billeder,
deriblandt «Ewalds første Møde med Arense», der ligesom senere
flere af Kunstnerens Arbejder – «To unge Piger, som binde en
Krans» (1877), «En Tilstaaelse», der i 1879 lønnedes med den
Neuhausenske Præmie, o. fl. – erhvervedes af Kunstforeningen. 13.
Okt. 1876 ægtede han Petra Elise Sophie Charlotte Diechmann (f.
1848), Datter af Sognepræst til Stubbekjøbing Hans Anton Severin
Lobedanz D. (f. 1817 d. 1889) og Elise Cathrine f. Bjerring (f. 1812
d. 1886) og rejste strax derpaa, med sin Hustru, for anden Gang til
Rom, hvor han blev til Sommeren 1877; s. A. udstillede han flere
Billeder over italienske Motiver. I 1878 var T. i Paris for at se
Udstillingen, 1880 rejste han i Tyskland, besøgte 1881 igjen Paris,
1882 Wien, 1889 Holland og Frankrig; ogsaa senere har han paa
kortere og længere Rejser færdedes i Udlandet. Af fremmed Kunst
spores der dog i T.s Produktion kun ringe eller slet ingen
Paavirkning. Ligesom han i al sin Tid saa godt som udelukkende
har interesseret sig for hjemlige Æmner, har han bestandig staaet
uden kjendelig Sympathi for de fremmedes Synsmaader; han er en
afgjort konservativ Natur, helt igjennem national og ganske uden
for den Indflydelse, nyere fransk Teknik har udøvet paa saa mange
af den Kunstnergeneration, han tilhører. Særlig udpræget Kolorist
er T. ikke; hans Billeder ere altid meget stilfærdige i deres for
øvrigt smukt og fint samlede Farvevirkning, der saa fuldt
harmonerer med den milde og fredsommelige Aand, hvoraf de ere baarne.
Han komponerer naturlig og med ejendommelig nobel Smag og
er en ypperlig Tegner, hvorom ikke mindst hans mange
Illustrationer til danske klassiske Digterværker samt til forskjellige
Tidsskrifter bære Vidnesbyrd. Hans bedste Illustrationssuiter ere
knyttede til Ingemanns «Morgen- og Aftensange», Blichers «E
Bindstouw», Heibergs «De nygifte», Richardts «Fadervor» og
Oehlenschlägers « Morgenvandring ».

Mellem T.s vigtigste Malerier fra hans modneste Tid bør
nævnes «Besøg i Atelieret», der i 1887 hædredes med Udstillingens
Aarsmedaille, «Holberg i sit Studerekammer» (1883; Musæet i
Aarhus), «Hans Gram i sit Arbejdsværelse» (1895; Universitetet),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free