Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Christian Jürgensen, 1788-1865, Musæumsmand og Arkæolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1833, styrede han den endog alene til Aaret efter Moderens Død,
1840. Dog synes han aldrig at have følt nogen egentlig Glæde
ved Handelslivet, og det var ham en Lettelse, da han paa en
tilfredsstillende Maade kunde afslutte Husets Sager.
Ved T.s Tiltrædelse fik Oldsagsamlingen Liv og Væxt. Hvad
der var indsamlet, blev nu ordentlig opstillet, og allerede 1819 blev
Musæet tilgængeligt for Publikum. Fra samme Tid begynder ogsaa
T.s nære Forhold til de besøgende, i det han næsten altid selv
var tilstede, foreviste og forklarede Gjenstandene og derved skabte
Interesse og god Vilje over for Samlingen. I 1832 fik den bedre
og lettere tilgængelige Lokaler paa Christiansborg Slot, hvor den
navnlig efter en større Udvidelse 1838 havde en ret god Plads,
indtil det 1853 lykkedes T. at skaffe den gunstigere Vilkaar paa
Prinsens Palais. I 1816 var Antallet af Musæumsnumre kun o. 1000.
I 1844 tilkom der ved Opløsningen af det Kunstmusæum, hvori en
Del af det gamle Kunstkammers Sager vare optagne, en ikke ringe
Forøgelse, navnlig af kostbarere Sager (Danefæ), og ved T.s Død
talte Musæet i det hele o. 24000 Nr., svarende til et noget større
Antal enkelte Gjenstande.
Da Oldsagkommissionen opløstes 1849, fik T. alene som
Direktør Ledelsen af Musæet (i 1838 havde han faaet Titel af
Inspektør), medens Ledelsen af Omsorgen for Mindesmærkernes Bevaring
overtoges af Worsaae, dog saaledes, at de i Forening havde det
samlede Tilsyn med samtlige Fortidsminder.
Under ofte vanskelige Forhold, ogsaa økonomisk, var der
god Brug for T.s praktiske Sans, hans Maadehold og Evne til at
lempe sig og bie til gunstig Tid. Udviklingen af det oldnordiske
Musæum var hans kjæreste Virksomhed – den vil til alle Tider staa
som hans Hovedværk –, men det var ingenlunde den eneste.
Efter Ramus’ Død 1832 blev han sammen med Devegge Inspektør ved
Møntsamlingen, medens P. O. Brøndsted blev Direktør. Ogsaa her
var T. Sjælen i Styrelsen. Møntsamlingen (paa Rosenborg) havde
indtil da været næsten ganske utilgængelig, selv for studerende; nu
blev den aabnet for Publikum, uden Betaling; Kataloger
udarbejdedes, og Samlingen forøgedes stærkt, navnlig ved Dannelsen af en
planmæssig ordnet Samling af middelalderlige Mønter. Fra
Brøndsteds Død 1842 var T. dens Direktør.
For Kunstmusæet og Malerisamlingen var Spengler Direktør
til sin Død 1839. I hans sidste Aar havde T. været «adjungeret»
ham og blev nu udnævnt til Inspektør ved begge Samlinger, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
