Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Themsen, Vilhelm Ludvig Peter, f. 1842, Sprogforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
færdigelse af nogle Hastværksudgaver af disse omfattende Indskrifter,
sinkedes T.s egen Behandling deraf ved en alvorlig Sygdom, saa
at hans Værk, «Inscriptions de l’Orkhon», først udkom 1896. Til
Gjengjæld er T.s Behandling Radloffs langt overlegen. Det franske
«Académie des inscriptions et belles lettres» tilkjendte ham for
denne Opdagelse sin Prix Volney. I en senere Afhandling har
han særlig undersøgt Konsonantforholdene i Tyrkisk og bragt
fuldkommen Klarhed til Veje i et meget vigtigt Spørgsmaal.
Hans seneste Arbejder bevæge sig paa helt andre Omraader.
I en Afhandling betitlet «Etudes Lyciennes» (1899) undersøger han
visse Sider af Sprogbygningen i det mærkelige lilleasiatiske Sprog
Lykisk, som er overleveret i en Række Indskrifter, og giver en
Mængde værdifulde Oplysninger, der meget bidrage til at give
Studiet af dette Sprog fast Grund under Fødderne. Fra samme
Aar er «Remarques sur la parenté de la langue Étrusque», hvori
det gjøres meget sandsynligt, at det etruskiske Sprog, som man
tidligere forgjæves har søgt at sammenstille med andre Sprog,
hænger sammen med visse Sprog i Kaukasus, hvilket er den første
og eneste vel begrundede Hypothese angaaende dette meget
omstridte Sprogs Stilling.
Hvad der karakteriserer T. som Sprogforsker, er hans uhyre
store Alsidighed, hans Nøjagtighed i Detaillerne og hans ædruelige
og overlegent sikre Methode, der gjør alt, hvad han har skrevet,
til Mønsterafhandlinger, som enhver Sprogforsker har meget at lære
af. Han behersker, videnskabelig set, en Mængde forskjellige Sprog
og Sprogætter og sidder inde med en sproglig Viden, der vistnok
er uden Sidestykke blandt nulevende. Opstilling af glimrende, men
usikre Hypotheser er ikke hans Sag, men med det geniale
Overblik drager han sine sikre Slutninger af de mange Enkeltheder,
naar disse først ere omhyggelig sigtede og afvejede, og hvor det
gjælder Løsningen af indviklede Problemer, holder han alt
uvedkommende uden for Undersøgelsen: han har læst de oldtyrkiske
Indskrifter ved at studere disse selv og gjennemskuet den lykiske
Sprogbygning uden paa Forhaand at tage andre Sprog med til
Sammenligning. Faa Sprogforskere have som han været banebrydende paa
saa mange og saa vidt forskjellige Omraader.
Ved sine Universitetsforelæsninger, der til Dels have drejet sig
om andre Æmner end de i det foregaaende nævnte, har han haft
stor Indflydelse paa de yngre Generationer af Sprogforskere og
Filologer, der ved hans 25aarige Doktorjubilæum (1894) bragte ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
