- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
253

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thoresen, Anne Magdalene, 1819-1903, Forfatterinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

revolutionær. «Ung, lidende og ensom» drog hun saa i Efteraaret 1842
til Norge, hvor hun hos den 40aarige Provst Hans Conrad
Thoresen (f. 1802 d. 1858) paa Herø i Søndre Søndmøre skulde undervise
hans 5 Børn. Ved sin Strænghed og Alvor vakte han først Skræk
hos hende; hans viljefaste Væsen bandt snart hendes ustyrlige Sind,
thi hun «sværmede for en stolt, stærk Mand». I den vilde,
storslaaede Natur, der for øvrigt ved det mørke og sorgfuldt strænge
harmonerede godt med hendes egen, var den første Tid
lidelsesfuld for hende; men her mødte hun ogsaa i sit nye Hjem den
Tillid, hun saa stærkt trængte til, og hun sluttede sig snart fuldt
ud til de nye Forhold. Hun har selv sagt, at Norge kaldte det
bedste frem i hende, hærdede hendes Karakter og gjorde hende
til en Personlighed. 13. Okt. 1843 ægtede hun Provst Thoresen,
der anden Gang var Enkemand, og snart efter fulgte hun ham til
Bergen, hvor han for hendes Skyld havde søgt Præsteembedet ved
Korskirken; han vidste blot ikke, at hun hellere vilde være bleven
ved det vilde Hav og Fjældene. Denne begavede, i J. L.
Heibergs Skole fint uddannede Mand – «en Blanding af en Luther
og en Napoleonsk Marechal» – støttede hende baade kunstnerisk
og menneskelig. Han underviste hende i Latin og drev klassiske
Studier med hende; gjennem stærk Tvivl fæstnede sig ved hans
Hjælp det religiøse i hende som Overbevisning. Ved Rejser til
Danmark, Tyskland, Schweits og Frankrig søgte hendes Mand end
ydermere at fremme hendes Udvikling. I Bergen holdt hun
Omgang med Lyder Sagen, Ole Bull, Henrik Ibsen og flere andre
betydelige Personligheder; hun tog ivrig Del i denne Bys litterære
Liv, var i 1850 med til at grundlægge dens Theater, skrev flere
Aar igjennem Theaterkritikker i bergenske Blade og leverede
anonymt oversatte Stykker til Scenen der samt følgende, forfattede af
hende selv: «Et Vidne», Skuespil i 2 Akter (1852), der modtoges
med afgjort Bifald, «Kongedatterens Bøn», dramatisk Digtning i i
Akt (1853), der opførtes kun 2 Gange, «Hr. Money», Vaudeville i
i Akt (1855), og «Lys og Skygge», Drama i 4 Akter (1859), der
trods sin Ejendommelighed og gode Idé faldt til Jorden paa Grund
af en forfejlet Plan og Figurtegning.

ii. Juni 1858 døde hendes Mand. Kort før havde hun lært
Bjørnson at kjende. I ham mødte hun Norges Poesi. Han
paavirkede hende, ikke gjennem sine Skrifter, men gjennem sin
Person, og ved ham blev hun sig sin Naturgrund bevidst. Hvad der
hos ham var Stemning, blev hos hende til Karakter, og hun var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:42 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free