- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
264

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorkil den høje, - o. 1024, Jarl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne ved Bragebægeret Løfte om, at han vilde drage paa Togt
til Norge og fælde Hakon Jarl, og T. svor at ville følge sin Broder.
Toget fandt Sted kort efter, men i det ulykkelige Slag i
Hjørungavaag vare de begge de første blandt de flygtende, l det berømte
Slag ved Svold (1000) siges T. at have givet Erik Jarl, Hakon Jarls
Søn, det nyttige Raad at lægge Tømmerstokke fra sit Skib op til
Olaf Tryggvesens Skib «Ormen den lange», saaledes at det kom
til at hælde og kunde entres. I de danskes Togter mod England
i de følgende Aar deltog T. sammen med Jomsborgvikingerne
(saaledes 1009). Efter Erobringen af Canterbury (1012), da Vikingerne
overfaldt den fangne Ærkebisp Ælfheah for at tvinge ham til
Betaling af Løsepenge, søgte T. forgjæves at redde Ærkebispens Liv
ved at gjøre Krigerne store Tilbud. Ikke længe efter sluttede T.
Forlig med Kong Æthelred; med Mandskabet paa 45 Skibe traadte
han i hans Tjeneste og paatog sig at forsvare Landet imod at faa
Underhold og Klædning for sig og Krigerne. Sin Forpligtelse
opfyldte T. trofast i de følgende Aar; med Udholdenhed og
Tapperhed forsvarede han saaledes London, da Kong Svend angreb Byen
(1013), og det var paa T.s Flaade, at Æthelred i sin Nød til sidst
søgte Tilflugt; der blev paa den Tid udbetalt T. og hans Krigere
21000 Pund.

Kort efter fandt imidlertid et Omslag Sted. Efter Kong Svends
Død (Febr. 1014) gjorde Angelsaxerne et Forsøg paa at overrumple
de danske i deres Borge; saaledes blev T.s Broder Hemming dræbt
med hele sit Mandskab. Nu forlod T. Æthelreds Sag; han sejlede
med 9 Skibe til Danmark og æggede Kong Knud til at angribe
England. Med en stor Flaade drog Knud der over (1015) og
underlagde sig efter en lang Række Kampe, hvori T. deltog,
saaledes ved Ashington (1016), store Dele af England. Ved Kong
Edmunds Død s. A. toges Knud til Konge af hele Folket, og nu
fik T. Styrelsen af den ene af de 4 store Landsdele, hvori Riget
deltes, nemlig Østangel.

Efter at Kong Knud ikke længe efter havde ladet Eadric
Streona dræbe, var T. i nogle Aar Knuds øverste Raadgiver og
højre Haand. Paa Kamppladsen Ashington byggede Knud og T.
i Forening en Kirke, og Kirken Bury St. Edmunds havde i T. en
varm Beskytter; han satte regelbundne Munke til at betjene den i
Steden for Klerke. Imidlertid havde T. ægtet Eadric Streonas
Enke Eadgytha, en Datter af Kong Æthelred, og dette indjog
Knud Frygt. Da Kongen desuden havde fattet Plan om at lade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free