- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
270

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorlacius, Børge Riisbrigh, 1775-1829, Filolog - Thorlacius, Skúli Thórðarson, 1741-1815, Filolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

– B. R. Thorlacius, hvem islandsk Sprog hidtil havde været
fremmed, begyndte omkring 1805 at sysle med Oldnordisk, vistnok
til Dels foranlediget ved Ønsket om at kunne afvikle Faderens
Forpligtelser over for «Heimskringla»-Udgaven. Sammen med
Werlauff overtog han ogsaa 1811 Arbejdets Fortsættelse, hvorefter 1813
paafulgte 4. Binds Afslutning med Sagaerne om Sverres Efterfølgere,
1818 5. Bind, væsentlig indeholdende Hakon den gamles Saga, og
endelig 1826 et 6. Bind, hvori Registre m. v. Som Universitetsprogrammer
har han end videre 1815-22 udgivet en Del historiske
Smaafortællinger («Þættir») med tilhørende latinsk Oversættelse.
T. var et virksomt Medlem af Kommissionen for Oldsagers
Opbevaring fra dennes Oprettelse 1807 og blev 1811 Medlem af den
Arnamagnæanske Kommission, i hvilken Stilling han ved et betydeligt
Tilskud muliggjorde Udgivelsen af «Sæmundar Edda» II (1818).
Som Medlem af Videnskabernes Selskab deltog han ivrig i Tilsynet
med den danske Ordbog, og om hans Interesse for nordisk
Oldkyndighed vidne Afhandlinger i forskjellige Tidsskrifter.

Kr. Kaalund.


Thorlacius, Skúli Thórðarson, 1741-1815, Filolog, er født
10. April 1741 paa Gaarden Teigur i Rangárvalla Syssel paa Island
af Forældrene Administrator Thórður Brynjó1fsson og Kristín
Sigurðsdatter; det latiniserede Tilnavn viser tilbage til Oldefaderen
Biskop Th. Thorláksson. Efter at være dimitteret fra Skalholt Skole
1758 studerede T. ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han 1765 tog
theologisk Examen og 1768 opnaaede Magistergraden. Efter 1769-77
at have været Rektor ved Kolding Latinskole forflyttedes han
til vor Frue Skole (Metropolitanskolen) i Kjøbenhavn, hvor han
virkede, til han afgik 1803. Han døde 30. Marts 1815. T. havde
1770 ægtet Agatha Riisbrigh (d. 1825), Datter af Præsten Hans Chr.
R. 1780 var han bleven udnævnt til Gehejmearkivar, men frabad
sig denne Stilling og fik samtidig Titel af Justitsraad; s. A. blev
han Medlem af den Arnamagnæanske Kommission, 1789 Medlem
af Videnskabernes Selskab.

T. havde blandt sine samtidige Ry som en udmærket latinsk
Digter, hans videnskabelige Virksomhed omfatter dog den gamle
nordiske Litteratur. Som Rektor i Kjøbenhavn udgav han som
Skoleprogrammer en Række herhenhørende latinske Afhandlinger
(«Antiqvitatum borealium observationes miscellaneæ» I-VII, 1788-1801),
blandt hvilke kan fremhæves en Undersøgelse over de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free