Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorsen, Peder Goth, 1811-83, Bibliothekar, Runeforsker og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
T., ligesom han tidlig paa en egen andagtsfuld Maade var optaget
af Minderne fra Landets Fortid. Han skildrer selv, hvilket
mægtigt Indtryk Synet af det ærværdige Ribe og især vor Frue paa
Bjærget gjorde paa ham, da han, 15 Aar gammel, blev sat i denne
Bys Latinskole; han var hidtil bleven privat undervist. Han
gjorde ogsaa her det første Bekjendtskab med Islandsk, og efter
at han 1828 var bleven Student, fortsatte han disse sproglige og
litteraturhistoriske Studier; han hørte Forelæsninger af Rask,
samtidig med at han læste til theologisk Embedsexamen. Denne tog
han 1832, og Aaret efter udnævntes han til 2. Underbibliothekar
ved Universitetsbibliotheket, 1839 til 1., 1848 til Bibliothekar, hvilken
Stilling han beklædte indtil 1. Jan. 1880, da han paa Grund ar
Svagelighed efter Ansøgning fik Afsked. S. A. udnævntes han, der
siden 1853 havde haft Titel af Professor, til Etatsraad. Han døde
6. Maj 1883.
Det lange Tidsrum, hvori T. forestod Bibliotheket, var
betydningsfuldt for dette. Lokalet paa Trinitatis Kirkes Loft var alt for
lille og ubekvemt, og efter at Planerne om et Bibliptheks
Opførelse vare blevne godkjendte og Herholdts smukke Bygning rejst,
kunde Indflytningen finde Sted 1861. Flere specielle Bogsamlinger
bleve efterhaanden forenede med Bibliotheket, saaledes
Kommunitetets (1852), Pastoralseminariets (1856), Polyteknisk Læreanstalts
(1862), endelig det vigtige Classenske Bibliothek (1867). Et nyt
Reglement for Benyttelsen, hvorved ikke alene Akademikere, men
alle, der søge Kundskab, fik Adgang, blev givet, og mod
Slutningen af hans Embedstid blev et nyt alfabetisk Katalog
paabegyndt. Selv om disse Planer delvis bares frem af andre, og
Flytningen næsten skræmmede den ængstelige T., var hans Styrelse
fortjenstlig ved den Imødekommenhed, han viste over for
Publikum, og ved hans udmærkede Valg af underordnede Embedsmænd,
Her bør ogsaa nævnes den hjælpende og vejledende Maade,
hvorpaa han kom mange yngre Forskere i Møde under deres Studier,
hvorom der foreligger varme Udtalelser af O. Nielsen, A. D.
Jørgensen og Johs. Steenstrup.
T.s Navn som Videnskabsmand er særlig knyttet til 2 Arter
Minder fra vor Fortid, Provinslovene og Runestenene. T. havde
været Medstifter af det nordiske Litteratursamfund (1847), og han
udgav for dette «Valdemars sjællandske Lov», «Eriks sjællandske
Lov» og «Skaanske Lov» (1852-53); end videre udgav han paa
det slesvigske Ministeriums Foranstaltning «Valdemar II’s jyske Lov»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
