Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorsen, Peder Goth, 1811-83, Bibliothekar, Runeforsker og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(l853) og «De med Jyske Lov beslægtede Stadsretter» (1855). Disse
Udgaver have deres Fortjeneste ved nøjagtig at gjengive det
formentlig ældste og bedste Haandskrift; der er, naar Schlyters
Udgave af Skaanske Lov undtages, ikke senere udkommet nogen bedre
Udgave af disse Love, selv om de kun lidt svare til, hvad
Videnskaben nu fordrer af en Lovudgave. I Fortalerne til disse Bøger
gav T. mange værdifulde Oplysninger om historiske og
litteraturhistoriske Forhold.
Faa en Tid, da der ellers vistes ringe Forstaaelse af
Runemindesmærkernes Betydning, var T. ivrig for at holde Bog over
dem og opsøge dem, hvor de fandtes; han slog til Lyd for en
bedre Bevaring af dem og skrev ogsaa enkelte Afhandlinger om
dem. Sit store Livsmaal; at faa samtlige Runestene afbildede og
udgivne, naaede han dog ikke. Først midt under Krigen 1864
kunde han offentliggjøre 1. Afdeling af «De danske
Runemindesmærker», som omhandler de slesvigske Runestene. Det var et
fortjenstfuldt Værk, selv om mange sproglige Forklaringer ikke vare
tilfredsstillende. Ved sine gode Afbildninger var det lærerigt for
Runestudiet, og det indeholdt historiske Undersøgelser af
Betydning (saaledes om Svend Tveskjæg og hans Tid). Men
synderlig videre naaede T. ikke, den anden Afdeling «Jyllands
Runemindesmærker tillige med Meddelelser om alle Øernes» indeholdt
foruden Afbildninger kun en kortfattet Text. Derimod vandt
T. megen Anerkjendelse ved sin fotolithografiske Udgave af «Codex
runicus» (1877) og det som Tillæg dertil trykte Arbejde: «Om
Runernes Brug til Skrift uden for det monumentale» (1877).
Fra 1866-82 var T. Forstander for «Danske Selskab for
Fædrelandets Historie og Sprog» (han var bleven optaget til Medlem
1852), og dette Tidsrum af Selskabets Historie var karakteristisk
ved, at Selskabet ved Siden af Fortsættelsen af «Danske Magasin»
efter T.s Initiativ lagde Vægt paa at udgive bevarede Brevsamlinger
fra Middelalderen, saaledes «Ribe Oldemoder» (udg. ved O. Nielsen
1869), hvor det rigtige Princip anvendtes at trykke Optegnelserne af
de enkelte Hænder med forskjellig Sats, «Dueholms Diplomatarium»
(ved O. Nielsen, med en Forerindring af T., 1872), «Diplomatarium
Vibergense» (ved Heise, 1879), ligesom en Række Skrifter fra
Reformationstiden. T. lod ogsaa A. Sunesens «Hexaëmeron» trykke,
men denne Udgave udkom aldrig. Det Initiativ, som T.s
videnskabelige Interesse, store Fædrelandskjærlighed og livlige Varme
indgave ham, blev saaledes jævnlig lammet ved Ubeslutsomhed og
ved Mangel paa spændstig Kraft, hvilket til Dels skyldtes legemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
