Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorvaldsen, Bertel (italieniseret Alberto-Albert), 1770-1844, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jan. 1786 rykkede han op i Modelskolen og fik der Akademiets
betydeligste Kunstnere, Wiedewelt og Abildgaard, til Lærere. Af
disse 2 blev det Maleren, der kom til at virke kjendeligst paa den
unge T. Medens der fra hele dennes tidligste Periode næppe kan
nævnes noget Arbejde, der minder om Wiedewelt, se flere af hans
Ungdomsværker ud, som om de hvilede paa Skitser af Abildgaard.
Denne Kunstner havde ogsaa Øje for hans store Evner og viste
Interesse for, at de fik den rigest mulige Udvikling.
2. Jan. 1787 vandt T. Akademiets lille Sølvmedaille for en
Modelfigur i Relief; kort efter blev han konfirmeret. Hans Fader
mente nu, at han kunde nøjes med den kunstneriske Uddannelse,
der alt var bleven ham til Del, og fik ham virkelig til for en Tid
at ophøre med at gaa paa Akademiet; den gamle trængte til
Sønnens Hjælp og tog den ogsaa i rigeligt Maal. Mere end et Aar
fik dog Studierne ikke Lov at hvile; i Vinteren 1788-89 tegnede
T. igjen under Abildgaard, og i det følgende Foraar fik han den
store Sølvmedaille for en Amor, udført i Relief efter Model. I
den følgende Tid levede han dels af at gjøre dekorative Arbejder,
dels af at tegne og modellere Portrætter samt undervise i Tegning;
Aftenerne tilbragte, han ofte med Kompositionsøvelser sammen med
Kammerater. I Sommeren 1791 meldte han sig til Konkursen for
den lille Guldmedaille og fik til Opgave «Heliodors Uddrivelse
af Tempelet». Den tiltalte ham ikke, og dersom ikke en af
Akademiets Professorer havde hindret ham deri, vilde han have forladt
Arbejdslokalet uden at gjøre noget Forsøg paa at løse den. Nu
blev imidlertid Skitsen færdig og godkjendt, og efter den
fuldførtes saa det Relief, hvorfor Medaillen tildeltes ham 15. Avg. 1791.
«Heliodors Uddrivelse» er langtfra noget Mesterværk;
Kompositionen er overmaade løs og Figurerne svagt karakteriserede og
bevægede; Reminiscenser spores baade fra Rafael og fra Abildgaard;
adskillige Enkeltheder ere dog smukt og dygtig modellerede. S. A.
fik T. ad privat Vej en Understøttelse, der satte ham i Stand til
at udføre et Par Arbejder for egen Regning. Først fremstod
Relieffet «Priamus og Achilles» med dets talende Komposition og
livfulde Modellering, dernæst (1792) Relieffet «Hercules og Omphale»,
det første Værk, hvori T. er helt frigjort for den Abildgaardske
Indflydelse og kjendelig paavirket af Antiken, som han havde
erhvervet sig nogen Forestilling om gjennem Studiet af nogle
Akademiet tilhørende Gibsafstøbninger. Omtrent fra samme Tid er vel
ogsaa den nydelige Gruppe «En Moder med sine 2 Sønner»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
