- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
312

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorvaldsen, Bertel (italieniseret Alberto-Albert), 1770-1844, Billedhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skulde udrette i Rom, og rejste nord paa gjennem Tyskland; til
Kjøbenhavn kom han 24. Okt. Allerede Dagen efter gik han hen
for at se paa Musæumsbygningen, der nu var under Tag, og paa
sin Gravplads i Gaardens Midte; sin Glæde over, hvad der nu i
denne ham saa magtpaaliggende Sag alt var opnaaet, gav han
Udtryk ved at forøge den Pengesum, han tidligere havde bestemt
for Musæet, med 25000 Rdl. Endnu inden Vinteren ret var
begyndt, drog T. til Nysø og gjenoptog sit Arbejde; som det
betydeligste Værk, han der udførte, kan nævnes det berømte Rundrelief
«Juleglæden i Himlen». Senere tog han i Kjøbenhavn fat paa
de for Christiansborg bestilte Statuer, modellerede Christian IV’s
Billedstøtte, der, støbt i Bronce, en Tid stod i Kongens Kapel i
Roskilde Domkirke, men senere flyttedes til Rosenborg Have, og
fik «Hercules» færdig. Derpaa begyndte han, som Forarbejde til
et større Monument, der tænktes opstillet foran vor Frue Kirke,
paa en Buste af Luther. Men denne skulde det ikke undes ham
at fuldende.

Af Naturen var T. sikkert en legemskraftig Personlighed, men
de store Anstrængelser, han siden sin Ungdom havde underkastet
sig, og gjentagne Feberanfald i Syden havde taget stærkt paa ham,
saa han nu i sin fremrykkede Alder ofte følte sig svag. Henimod
Slutningen af 1843 brød et gammelt Saar, han havde paa Benet,
op, og Lægen forbød ham at arbejde; kort efter Nytaar 1844 kunde
han dog igjen modellere, og der fremstod i Løbet af de næste
Maaneder flere smaa Relieffer, bl. a. med de forskjellige
Kunstarters Genier. En «Billedhuggerkunstens Genius» havde T. tidligere
udført, men var misfornøjet med Arbejdet og gjorde forskjellige
nye Udkast. Det skjønneste, fra 21. Marts, kom kun til at
foreligge som Kridttegning paa en Skifertavle; det blev Mesterens sidste
Komposition. 24. Marts arbejdede han paa Lutherbusten, gik
derpaa til Middagsselskab, var munter ved Bordet og talte om en
Rejse, han havde tænkt at gjøre til Italien. En mærkelig Ytring
lod han ved denne sin sidste Sammenkomst med de gamle Venner,
Baron og Baronesse Stampe, Oehlenschläger, H. C. Andersen, Ernst
Meyer o. fl., falde. «Nu», sagde han, «kan jeg dø, naar det skal
være, for nu har Bindesbøll min Grav færdig.» Efter Maaltidet
gik han til Theatret, satte sig paa sin Plads i Parkettet og hilste
venlig paa de omkringsiddende. Men et Øjeblik efter sank han
om med lukkede Øjne, og inden man endnu havde faaet ham
baaret ud, stod det klart, at han var død. Den nogle Dage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:15 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free