- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
315

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Aage Andersen, -1520, Rigsraad - Thott, Aage Axelsen, -1477, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og endelig beklædte han, senest fra 1513, Stillingen som
Arkelimester. Han levede endnu 18. Marts 1520, men døde
inden Aarets Udgang paa Dronningholm.

Thiset.


Thott, Aage Axelsen, –1477, Rigsraad, Søn af nedennævnte
Axel Pedersen T. og hans 1. Hustru, omtales som voxen
1421. 1432 og senere betegnes han «af Hjuleberg», en Hovedgaard
i Halland, som var kommen til Slægten gjennem hans Moder. Han
var Høvedsmand paa Falkenberg maaske 1426, men i alt Fald 1433
og ligeledes i det følgende Aar, i hvilket han under Engelbrechts
Indfald i Halland afslog en Storm af en af dennes Underanførere;
men da han ikke turde afvente en fornyet Storm, sejlede han bort
efter at have stukket Ild paa Slottet. Det er dog tvivlsomt, om
han har haft Lenet selvstændig eller blot styret det som Faderens
Foged. A. A. har formodentlig tøvet lige saa længe som Faderen
med at anerkjende Christoffer af Bajern, og heri maa vel Grunden
søges til, at han først 1449 fik Ridderslaget, sikkert ved Christian
I’s Kroning. Faderen havde i 1441 faaet Løfte af Kong Christoffer
om, at en af hans Sønner maatte beholde Varberg i 6 Aar efter
hans Død, og i Henhold hertil traf Sønnerne i 1447 Aftale om, at
Brødrene A. og Iver skulde styre Lenet. Men der vides intet fra
den følgende Tid om, at Iver har deltaget i Lenets Styrelse,
hvorimod A. A. i mange Aar Gang paa Gang nævnes som Lensmand
paa Varberg, som han havde i Pant; ligeledes fik han og hans
Hustru i 1450 for deres Livstid Pantebrev paa Aarstad og Halmstad
Herreder, som han allerede da havde i Værge.

A. A. var blevet Rigsraad allerede før 1448; men det er dog
især efter dette Aar, at han omtales i offentlige Anliggender.
Navnlig træffer man ham i Forholdet til de andre nordiske Riger;
saaledes var han i 1449 2 Gange i Norge for at virke for
Christian I’s Valg her; 1450 deltog han i Halmstadmødet og var s. A.
med Kongen i Norge paa hans Kroningsrejse; ligeledes var han
til Møder med Svenskerne i Rønneby 1453 og maaske 1454 og i
Vadstena 1455. I 1462 blandede han sig sammen med sine Brødre
Oluf og Erik i en Strid om Øsel Bispestol og støttede med væbnet
Magt den ene af Kandidaterne til denne. 1466 var han paa ny
til Møde med Svenskerne, i Jønkøping, men s. A. fandt der et
Møde Sted i Nykøping, der blev af stor Betydning for Forholdet
mellem Christian I og Axelssønnerne. A. A. havde i lang Tid selv
erhvervet Jordegods lige saa vel i Sverige som i Danmark; hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free