Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Birgitte, 1610-62, Oversætterinde - Thott, Birgitte Olufsdatter, -o. 1498
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vanskelighederne ved det Arbejde bevidst, som hun havde foresat
sig. Det var jo i hine Dage allerede en mistænkt Sag at give sig
af med hedensk Filosofi, endsige at ville udbrede Kundskab
dertil paa Modersmaalet, og hun gjør derfor meget rigtig opmærksom
paa, at man vel kan fordømme Senecas hedenske Vildfarelse uden
derfor at kaste Vrag paa den nyttige Lærdom, der kan hentes af
hans Skrifter. I Tilegnelsen «til det lovlige Fruentimmer» fører
hun dernæst et Forsvar for Kvindelærdom, som jo i øvrigt den
Gang ingenlunde var ualmindelig, især hos adelige Damer, fra
Leonora Christina og nedad. Er Kjønnet, som man mener,
skrøbeligt og svagt, saa bliver det i alt Fald ikke bedre ved at holdes
i Uvidenhed. Endelig undskylder hun, at hun ofte har maattet
omskrive i Steden for at oversætte og ikke saa nøje har kunnet
følge sin Originals vanskelige og dybsindige filosofiske Stil. Men
paa dette Punkt har B. T. netop sin store Fortjeneste. Medens
Arrebo, Bording og andre allerede havde begyndt at uddanne en
poetisk Stil i den nye Tids Aand, stod Prosasproget endnu langt
tilbage. Ved Siden af Bibeloversættelse, Folke- og Andagtsbøger
i Reformationstidens Stil og nogle ældre historiske Skrifter stod
Søren Terkelsens ikke særlig vellykkede Oversættelse af
Hyrderomanen «Astræa» som det eneste større Forsøg paa at omplante
et Renæssanceværk i Prosa. I Behandlingen af egentlig
videnskabelige og filosofiske Æmner var Modersmaalet aldrig øvet; her
skulde det først af Latinen lære at danne nye Vendinger og Ord
for nye Ideer. Det er et smukt Bevis for B. T.s sproglige
Kundskab og sproglige Evne saa vel som for hendes Flid og
Omhyggelighed, at det tidligste Arbejde af denne Art staar saa højt, som det
gjør, baade i Sprogets Renhed og Udtrykkets Klarhed, om det end
i Følge sit Æmne næppe kom til direkte at paavirke
Sprogudviklingens Gang i videre Kredse.
Ligprogram fra Sorø Akad.
Schønau, Lærde Fruentimmer S. 1377 ff
N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist., 2. Udg., III, 254. 259.
J. Paludan.
Thott, Birgitte Olufsdatter, –o.1498, Datter af ndfr.
nævnte Oluf Axelsen T. til Vallø og hans første Hustru, Karen
Jensdatter Falk. Hun var o. 1440 blevet gift med den svenske
Rigsraad, Ridder Erngisle Nilsson til Hammarstad i Sødermanland.
Allerede 1452 skal hun af Carl Knutsson og det svenske Rigsraad
være bleven dømt til at brændes, fordi hun havde skaffet Kong
Christian I Efterretninger fra Sverige, men blev for sin Slægts Skyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
