- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
328

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Iver Axelsen, -1487, dansk og senere svensk Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Kong Christian selv, at han hidtil havde holdt Visborg til
Kongens og Danmarks Krones Haand og ogsaa agtede at
vedblive hermed i Fremtiden, en Erklæring, der ganske vist foreløbig
ikke fik praktisk Betydning.

Der kunde ved denne Tid være Grund for I. A. til at stille
sig i et nogenlunde taaleligt Forhold til Danmark, da han efterhaanden
vakte sig Uvenner paa andre Kanter. At han ligesom
Broderen Erik havde blandet sig i den liflandske Ordens Anliggender,
havde mindre at sige, da ogsaa den svenske Regering snart
efter gjorde det samme. Hansestædernes Vrede havde han vakt
allerede i Carl Knutssons sidste Tid, i det de Udliggere, han
udsendte fra Gulland, gjorde Skibsfarten usikker. Dette var ikke
blevet bedre siden da, og en Tid lang gik hans Kaperier især ud
over Hollænderne; men det fik dog ingen større Betydning, saa
længe Hr. I. stod paa en god Fod med Sten Sture. Men i 1481
døde I. A.s Broder Erik efter at have overdraget Slotslovene over
sine omfattende finske Len til Brødrene I. og Laurens (ovfr. S. 323),
Sten Sture, der maatte være meget misfornøjet med en saadan
Magtudvidelse for Hr. I. og Broderen, søgte at faa Lenene tilbage
under Kronen, og Forhandlingerne førte endelig i 1483 efter
Laurens’ Død til en Overenskomst mellem I. A. og Sten Sture,
hvorved den første afstod Erik Axelsens finske Len (Viborg, Tavastehus
og St. Olofsborg) mod at faa Borgholm med Øland for
Livstid og ligesaa Raseborg Len, som Laurens Axelsen selv havde haft,
og som dennes Børn nu skulde have Ret til at beholde i et vist
Antal Aar efter Hr. I.s Død. Et Par Maaneder efter var I. A.
som svensk Sendebud tilstede ved det Unionsmøde i Kalmar, hvor
Kalmar Reces vedtoges, ligesom han baade i 1482 og 1484 deltog
i Møder mellem danske og svenske i den samme By. Men i det
sidstnævnte Aar, 1484, skal Hr. I. ved et Raadsmøde i Stockholm
have søgt at faa Sten Sture afsat som Rigsforstander og sin
Svigersøn Arvid Trolle indsat i hans Sted. Hans Kaperier fremkaldte
imidlertid fremdeles Misfornøjelse hos de søfarende, der vendte sig
med Klager til den svenske Regering; og da den egenmægtige
Maade, hvorpaa I. A. styrede sine svenske Len, ogsaa vakte Sten
Stures Vrede, og Forsøg paa at udjævne Stridspunkterne ad fredelig
Vej mislykkedes, i det Hr. I. ikke vilde møde til Forhandlinger
med Rigsforstanderen, begyndte denne endelig i 1487 at belejre
Borgholm, hvor hans Modstander da opholdt sig, ligesom han
sagtens ved samme Tid, lod Stäkeborg og Raseborg indeslutte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free