- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
334

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Oluf Axelsen, -1464, Marsk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skulde de danske raade over hele Øen, i det de svenske strax
skulde forlade den.

Den Dom, som skulde fældes, blev imidlertid aldrig afsagt,
og de danske vare altsaa nu atter i Besiddelse af Gulland. I
Valget af Midlerne til at naa dette Maal har hverken Christian I
eller O. A., saa vidt det kan ses, været meget nøjeregnende; men
mulig vilde Sagen tage sig en Del anderledes ud, hvis man havde
en udførlig Fremstilling af den fra dansk Side. O. A. blev indtil
sin Død siddende som Lensmand paa Gulland, som han, uvist
naar, fik i Pant, og som en Følge af Øens Beliggenhed midt i
Østersøen kom han til at spille en ikke ringe Rolle i Danmarks
Forhold til Sverige, men næsten endnu mere til Hansestæderne.
Allerede i Slutningen af 1451 lod han hærge paa de svenske Kyster,,
i 1452 var han tillige med Magnus Gren Anfører for en dansk
Flaade, der foretog et mislykket Angreb paa Stockholm og det
østlige Sverige, og i 1457, efter Ærkebiskop Jøns Bengtssons
Rejsning, ankom han med en Flaade for Stockholm længe før
Christian I selv. I hans Stilling sorn Lensmand paa Gulland var det
ikke blot hans Optræden over for skibbrudne, der fremkaldte
Misfornøjelse hos Hanseaterne; det samme gjaldt hans stadige
Bestræbelser for ved Hjælp af sine Udliggere at hindre al Handel paa
Sverige, saa snart dette Rige stod i et fjendtligt Forhold til
Danmark. Forliget mellem Christian I og Hansestæderne i Flensborg
1455 indeholdt endogsaa en særlig Bestemmelse om, at Kongen
skulde faa O. A. til at ophøre med sine Kaperier; men da
Hanseaterne samtidig i Følge Kongens Fremstilling lovede at afholde sig
fra al Handel paa Sverige og Preussen, kan det ikke undre, at
man senere i den samme Sommer træffer O. A. og andre danske
Stormænd med et Antal Skibe ved Estlands Kyst for at hindre
denne Handel. En Del Aar senere, i 1462, tog han tillige med
sine Brødre Aage og Erik Del i en Strid om Øsel Stift, i det han
med Vaabenmagt hjalp den ene af Kandidaterne til Bispestolen.

Foruden Gulland havde O. A. ved sin Død ogsaa Stævns og
Bjeverskov Herreder i Pant. Hans vigtigste Ejendom var Vallø,
som han skrives til endnu i sine senere Aar; derimod havde han
allerede i Boerne afstaaet sin Ret i Gaarden Hjuleberg til Broderen
Aage. I 1451 fik han Skullerupholm i Voldborg Herred i Pant af
Steen Basses Enke, Fru Eline Johansdatter Bjørn, hvis Værge han
var, ligesom han fik Lykkesholm i Vinding Herred overdraget af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free