- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
337

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Otto Greve, 1703-1785, Statsmand, Bogsamler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for ham, at han 30. Avg. 1746 kom i Spidsen for Finanskollegiet
som 1. Deputeret, en Stilling, han beklædte indtil 6. Dec. 1759.
Aaret i Forvejen havde han naaet den højeste Statsmandsværdighed
ved 21. Juli 1758 at blive Medlem af Gehejmekonseillet. Som
Udmærkelse havde han kort efter Frederik V’s Tronbestigelse
modtaget Danebrogsordenen, og Folk havde med Tilfredshed lagt Mærke
til, at han, der hørte til den gamle danske Adel, var den første,
der under den nye Konge fik denne Orden. 4. Sept. 1747 havde
han faaet Gehejmeraadstitel, 1752 havde Enkedronning Sophie
Magdalene tildelt ham Ordenen «de l’union parfaite», og han beklædte
i Følge Valg gjentagne Gange i længere Tid Stillingen som en af
den kjøbenhavnske Banks Direktører.

Ved de Embeder, vi have set ham beklæde, var det nærmest,
hvad der stod i Forbindelse med Landets økonomiske Udvikling,
der kom til at optage ham, og umiddelbart efter, at han havde
faaet Sæde i Kommercekollegiet, havde han 31. Dec. 1735 indgivet
en lang Betænkning, som han gav Navnet af «Allerunderdanigste
uforgribelige Tanker om Kommerciens Tilstand og Opkomst», og
hvori han udtalte sig i Almindelighed om baade Danmarks og
Norges økonomiske Forhold i de forskjelligste Retninger. I denne
Betænkning, der ingenlunde savner Interesse, viser han sig som
hyldende Merkantilismen, men i dens nyere og mere moderate
Skikkelse. «Det er», siger han, «ikke alene Sølv og Guld, som
medfører Rigdom; men det er fornemmelig Flittighed, Arbejde,
Sparsommelighed, Forstand, Kunster og Videnskaber, som alle ere de
troeste og aldeles fornødne Tilhjælpere til et ægte Kommercium.»
Sandheden heraf oplyser han ved at pege paa, hvor højt England
og Holland havde hævet sig i Sammenligning med Spanien, der
kun havde haft Ulykker af sin Metalrigdom. Men man mærker
tydelig Merkantilismen, naar man ser, hvor stærkt han fremhæver,
at det er den rette Kunst at udføre for større Værdier, end man
indfører, og at det er derpaa, Opmærksomheden fremfor alt bør
henvendes. Størst Interesse har det dog ved dette Aktstykke at
se, med hvilken Styrke han, den endnu unge Embedsmand, skildrer
de umaadelige Brøst, hvorunder «dette usle og fattige Land» led
paa saa godt som alle de økonomiske Omraader. Som det var at
vente, dvæler han stærkt ved de elendige Landboforhold, og han
angiver her med rette som en af Aarsagerne dertil de overordentlig
lave Kornpriser. Han skildrer baade Proprietærerne som
gjældbundne og særlig de danske Bønders jammerlige Kaar. «Det er»,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free