- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
349

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Tage Ottesen, 1580-1658, til Eriksholm, Rigsraad - Thrane, Paul, o. 1753-1830, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hos Gejstligheden var han vel anskreven; helt uden litterær
Interesse har han ikke heller været, idet han anviste Vitus Bering (II,
120) Bolig paa Skabersø.

Med berettiget Ængstelse havde han set Fredsbruddet med
Sverige 1657 og var en af de faa Rigsraader, der ikke gave
Samtykke til Krigserklæringen. Han levede ogsaa længe nok til at
blive Vidne til dennes ulykkelige Følger, men undgik dog at se
sin Provinses Tab beseglet ved Roskildefreden, i det han døde kort
før den, Natten mellem 13. og 14. Febr. 1658.

P, Winstrup, Ligpræd. ov. T. T. (1666).
Rothe, Brave danske Mænds og Qvinders Eftermæle I, 15 ff.
Fridericia, Danmarks ydre polit. Hist. 1629-60 I, 84 f.
Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 432.

J. A. Fridericia.


Thrane, jvfr. Trane.


Thrane, Paul, o. 1753-1830, Handelsmand,</b>
var en Søn af Fragtmand Ole Johannessøn Næs og Elisabeth Sophie f. Thrane
(f. 1716 d. 1800) og født 1753 ell. 54. Efter sin Moder antog han
hendes Familienavn. Sin merkantile Opdragelse fik han først paa
Hafslund i Justitsraad P. Eliesons Tjeneste og kom derpaa til
Kjøbmand Dørcher paa Frederikshald, hvis Svigersøn han blev. Senere
nedsatte han sig i Christiania, hvor han grundlagde en
Handelsforretning. Da i 1801 Christianias Borgervæbning oprettedes, blev
han dennes første Stadshauptmand og fungerede som saadan til
1811. Han blev tillige Justitsraad. I disse Aar førte han et meget
selskabeligt Hus og kom bl. a. i nær Forbindelse med Prins
Frederik af Hessen. Da denne hemmelig viedes til Baronesse
Liliencron, var T. den ene af Forloverne. Selv meget interesseret for
Musik samlede han om sig talrige Musikvenner, og af de
Koncerter, som hver Lørdag regelmæssig holdtes i hans Hjem, fremgik
i 1809 «det musikalske Lyceum», i hvis Stiftelse han tog virksom
Del. I 1815 kjøbte han den store Ejendom Borregaard i
Smaa-lenene, hvor han jævnlig boede. Ved Nytaarstid 1820 maatte han,
som en Følge af de trykkede Tider, indstille sine Betalinger, men
fik 1821 sit Bo tilbage. I 1826 standsede han paa ny uden senere
at komme i Virksomhed. 1828 solgtes Borregaard, hvorefter T.,
der nu var svagelig af Helbred, bosatte sig paa Ny Nygaard ved
Frederiksstad og døde der 15. Febr. 1830. – T. var 2 Gange gift:
1. (o. 1775) med Kirstine Marie f. Dørcher (d. 1795), 2. (1795) med
Judithe Abigael f. Clausen (d. 30. Jan. 1833), Datter af Kjøbmand
Poul C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:15 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/17/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free