- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
365

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thura, Laurids, 1657-1731, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kjøbenhavns Skole, hvorfra han blev Student 1676. Efter at have
fuldendt sine akademiske Examiner blev han 1680 Hører ved Kjøge
Skole og Aaret efter Rektor sammesteds. 1682 tog han
Magistergraden. 1690 nedlagde han Rektoratet for efter Landsdommer P.
Luxdorphs Opfordring at følge et Par af dennes nærpaarørende
som Hovmester paa Udenlandsrejse. Han opholdt sig længere Tid
i Holland og England. I Leiden, hvor han tilbragte 2 Aar,
sluttede han fortroligt Venskab med Frederik Rostgaard og begyndte
Udarbejdelsen af sin store versificerede Levnedsbeskrivelse af dennes
Fader, Hans R. (XIV, 344); Digtet udkom først 1726, bekostet af
Fr. Rostgaard, men de fleste Exemplarer ødelagdes ved
Kjøbenhavns Ildebrand 1728. Paa denne Rejse opnaaede T. saa stor
Færdighed i at tale Hollandsk, at han efter sin Hjemkomst blev
udnævnt til Præst ved den hollandske Menighed i Kjøbenhavn
(1695), som paa den Tid benyttede Holmens Kirke til Gudstjeneste.
Aaret efter beskikkedes han tillige til Præst i «Ny Hollænderby
uden for Vesterport» (Frederiksberg). 1703 forflyttedes han til vor
Frue Kirke i Aarhus og blev Provst for Ning Herred; 1706 blev
han Stiftsprovst og Sognepræst ved Domkirken i Aarhus, og endelig
1713 udnævntes han til Biskop i Ribe. Han døde 1. April 1731.
Som Biskop nød han stor Anseelse og indlagde sig særlig
Fortjeneste af Latinskolen i Ribe. Med ufortrøden Iver og
Uegennytte arbejdede han i Forening med Rektor Chr. Falster paa at
skaffe nye Bygninger saa vel for Hørerne som til selve
Undervisningen, og hans Bestræbelser kronedes med Held (1727).
Hundredaarsdagen efter Skolebygningens Indvielse holdtes stor Mindefest
ved Ribe Skole herom; T.s og Falsters Portrætter ophængtes i
Skolen, og daværende Adjunkt N. S. Hjort udgav et Mindeskrift
paa Latin om T. Ogsaa som Digter vandt T. et Navn. Foruden
ovfr. anførte poetiske Levnedsskildring af H. Rostgaard har han
for at undgaa, at andre skulde udgive hans Arbejder i forvansket
Skikkelse, selv foranstaltet en Samling af «Adskillige poetiske Sager»
(1721), indeholdende dels Oversættelser – deriblandt Versene i Saxo
Grammaticus –, dels originale Ting. Efter hans Død udgav Sønnen
Alb. Thura hans Oversættelse af Jesuiten Herman Hugos Digt
«Sjælens gudelige Attraa og Længsel» («Pia desideria», udg. af J.
H. Ernesti 1721) i alexandrinsk Versemaal (1738). – T. ægtede
1697 Helene Cathrine With (d. 1760), Datter af Sognepræst, Mag.
Alb. W. ved Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free