- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
369

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Thurah, Diderik, 1704-88, Søofficer, Forfatter - de Thurah, Laurids, 1825-75, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sit Embede lige til sin Død, 1. Marts 1788. Den forholdsvis
gunstige Karrière, T. trods sine ringe Evner gjorde, maa formentlig
tilskrives den tilfældige Omstændighed, at han havde undervist
Christian VI i Kunstdrejning, i hvilken han besad stor Færdighed,
og ved denne Lejlighed havde erhvervet sig Kongens Velvilje. –
T. var 3 Gange gift: 1. (1736) med Johanne Marie f. Sylling (d. i
Dec. 1741); 2. (1742) med Ingeborg Johanne Sohl, f. Brünstorph
(d. i Helsingør 1745), Enke efter Kommerceraad S.; 3. (1746) med
Frederikke Christiane f. Scavenius (f. 1717 d. 26. Juli 1796), Datter
af Generalmajor Peder S. (f. 1678 d. 30. Maj 1738) og Helene Urne
f. Benzon (f. 1690 d. 1763).

F. Hjort, Slægten Thura.

C. With.

– Træt af Gjenvordigheder begyndte D. de Thurah, særlig
fter 1758, da han havde forladt Tjenesten paa Holmen, at optages
af litterære Arbejder. Han oversatte en Række gode religiøse
Skrifter af engelske Forfattere, saaledes J. Blairs Prædikener over
Bjærgprædikenen (4 Dele, 1761), Th. Newtons Afhandlinger over
Profetierne (3 Dele, 1765), W. Sherlocks apologetiske Skrifter over
Forsyn, Død og Dom (1770-73) o. fl. 1768 begyndte han et
Ugeskrift, indeholdende Oversættelser af «lærerige og opbyggelige
Materier»; det fortsattes gjennem 3 Aargange og vandt meget Bifald,
men skaffede T. betydelige Udgifter, hvorfor han standsede
Udgivelsen. Da Bogtrykkerierne fra 1771 vare saa opfyldte med
«Philopatreias og andet Snavs» – som han udtrykker sig –, og den
gamle Mand, der mest levede paa sit Studerekammer mellem sine
Bøger og sine mekaniske Sysler, dog havde Lyst til at forsøge en
Fortsættelse, maatte han bie til 1776, da der udkom et Anhang og
det følgende Aar en «Visdomsskole til Frimodighed mod Døden».
I sit 81. Aar udgav han «efter adskillige Venners Forlangende» en
ganske kort Avtobiografi og endelig 1785 (anonymt) et lille
Modskrift mod Bastholms liturgiske Forslag.

Rahbek, Erindringer I, 66.
Nyerup, Lit. Lex.

A. Jantzen.


de Thurah, Laurids, 1825-75, Forfatter, Broder til
ovennævnte Chr. Hendr. de T., var født i Ribe 30. Okt. 1825, blev i
1842 Student fra sin Fødebys lærde Skole og tog i 1847 theologisk
Embedsexamen, hvorefter han fik Ansættelse som Lærer ved
Caroline Amalies Asylskole. Ved Krigens Udbrud i 1848 stillede han
sig til Disposition for Hæren og udnævntes til Sekondlieutenant i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free