- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
377

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thursen (Turson), Jon, -1577, Kannik og Forfatter - Thybo (Tybo), Anders Kjeldsen, -1629-, Præst og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Blandt hans trykte Skrifter kunne nævnes: «Forklaring over den
71. Salme» (1551); «Joh. Carions Krønnike fordansket» (1554); «Urb.
Rhegii kristelige Samtale mellem en Jøde og Kristen om vor Herre
Jesus Christus» (1561); «Vocabularius rerum» (1561, med Niels
Hemmingsens Fortale); «Undervisning om Alterens Sakramente»
(1570); «Kristelig Bønnebog» (1572); «Hier. Wellers aandelige
Recept, Præservativ og Lægedom mod Døden, besynderlig naar Pest
regerer» (1577). En Del af de nævnte Skrifter udkom i flere
Oplag. J. T. berømmes af samtidige som en saare flittig
Historiegransker. Men det lykkedes ham ikke at faa noget af sine
historiske Arbejder for Lyset. Vedel nævner «M. Jons danske
Krønnike fra Kong Dan til Valdemar Sejer»; af et levnet Brudstykke
ses, at det væsentlig har været en forkortet Oversættelse af Saxos
Historie. En kort Beretning, «naar og hvorlunde Kristendommen
er første Tid indkommen i Danmark, med alle Bispers Navne, som
været have i Lunde Stift og Roskilde», er af C. J. Brandt udgiven
i «Kirkehist. Saml.» II. «En sand og varhaftig Historia om den
Krig og langvarende Fejde, som sig begivet haver og standet i
mange Aar mellem Danmark og Sverige» (udg. af Rørdam i «Hist.
Kildeskrifter» II) maa anses for J. T.s Bearbejdelse af det Stof til
Krigens Historie 1563-70, som Axel Gyldenstjerne (VI, 366) havde
tilvejebragt. Ogsaa andre historiske Optegnelser synes J. T. at
have efterladt. – Han var 2 Gange gift: 1. med Methilde
Sonniksdatter fra Flensborg (d. 1567), 2. med Ingeborg, Datter af Lorenz
Outzen, sikkert ogsaa en sønderjysk Kvinde. Efter J. T.s Død
ægtede hun Sønderjyden Jacob Hoyer, der var kongl. Sekretær i
det tyske Kancelli. Hun døde 1594.

Rørdam, Historieskrivn. siden Reform. I, 102 ff.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Rørdam, Hist. Kildeskrifter 2. R. II.

H. F. Rørdam.


Thybo (Tybo), Anders Kjeldsen, –1629–, Præst og
Forfatter, maa efter Antydninger i Indledningen til en af hans
Prædikensamlinger være Søn af Præsten Kjeld Nielsen eller Andersen
til Rær i Thy (d. o. 1597). Han gik i Viborg Skole og var Hører
i Bergen, da han 1601 blev kaldet til Sognepræst for Hinderaa (nu
Nærstrand) og Stjærnerø i Christianssands Stift, i hvilket Embede
han endnu var 1629, uden at man senere ved noget om ham.
Foruden et Par Prædikensamlinger: «Sjælens Læskedrik» (1625) og
«Jesu Christi Testamente» (1627), samt en «Taksigelse til Gud for
aandelige og legemlige Velgjerninger i den grasserende Pestilenses

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free