- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
391

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thøstesen, Oluf, - o. 1592, Skolemand og Præst - Tidemand, Marqvard, -1550, til Hellerup og Søbo - Tidemand, Nicolai, 1766--1828, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved vor Frue Skole i Kjøbenhavn. S. A. tog han Magistergraden
og ægtede 1570 Salome, Datter af Melchior Guldsmed. Som
Rektor synes han at have udfoldet stor Iver og Dygtighed, saa vidt
man kan dømme af hans indholdsrige og betydningsfulde
Skoleskrift: «Paræneses seu præceptiones sapientes et utiles de vitæ
ae studiorum honesta formatione» (1573), der efterfulgtes af et
andet, nu tabt Skrift, «De scholarum origine et utilitate» (1574).
1575 blev han resid. Kapellan ved vor Frue Kirke i Kjøbenhavn.
Da Universitetet 1578 fik Befaling om at nævne nogle Mænd,
blandt hvilke Regeringen kunde vælge en Biskop for Throndhjems
Stift, var O. T. en af dem, der bragtes i Forslag. Han døde dog
i sin ovennævnte Kapellanstilling o. 1592. Lyskander roser ham
som en særdeles begavet Ungdomslærer og veltalende Prædikant.

Rørdam, Kbhvn.s Universitets Hist 1537-1621 II, 710 ff.
Nyerup, Skildring af Tilstanden i Danm. og Norge III, 1, 22 ff.

H. F. Rørdam.


Tidemand, Marqvard, –1550, til Hellerup og Søbo, kaldtes
af sin Samtid lille M. T. til Adskillelse fra en Fætter af samme
Navn, der til sin Død 1529 havde været Lensmand paa Annisse,
som hans Enke, Ingeborg Sparre, beholdt efter hans Død. Lille
M. T. var Søn af Anders T. til Holm, der i sin Tid havde været
Lensmand paa Aalborghus, Tranekjær og Aalholm; Moderen hed
Kirsten Andersdatter Passow. 1516 skrives han til sin
Fædrenegaard Holm. Vist fra 1519 var han Lensmand paa Holbæk,
hvorpaa han 1527 fik Livsbrev, og som han i 1531 fik i Pant. Efter
sine Forældre havde han arvet et andet Kronpant, Fuglebjærg og
Haldager, paa hvilket han ogsaa 1527 fik Livsbrev. 1532 var han
en af Høvedsmændene paa Toget til Norge mod Christian II, og
atter 1535 var han Skibshøvedsmand under Peder Skram. 1535-36
var han Lensmand paa Tranekjær, men efter Grevefejdens Ophør
kom han tilbage til sit gamle Len Holbæk. Han var en af den
sjællandske Adels befuldmægtigede paa den store Herredag i
Kjøbenhavn 1536, og 1548 ledsagede han Hertug Frederik til Norge.
M. T., hvis Begravelse stod 30. April 1550, levede i barnløst
Ægteskab med Karen Eilersdatter Bølle, der bragte ham Hovedgaardene
Hellerup og Søbo samt et Pantelen, Thoreby Birk. Hun ægtede
siden Lage Urne til Rygaard og døde 15. Avg. 1582.

Thiset.


Tidemand, Nicolai, 1766-1828, Officer, Søn af Forvalter for
de kongsbergske Magasiner Christen Iversen T. og dennes 3. Hustru,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free