- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
396

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiedemann, Heinrich, 1800-51, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der tillægges «Hr. P. T., Sognepræst i Herstedvester, kongl. Maj.s
Part af Tienden af Sengeløse Sogn». Ganske vist er Fortalen til
et af hans Skrifter fra 1543 dateret fra Kjøbenhavn; men det
samme er Tilfældet med Fortalen til hans Oversættelse af Luthers
«Huspostil» 1564-, den Gang var det nemlig ret almindeligt, at Præster,
der boede i Nærheden af Kjøbstæder, toge Bolig i disse. I Løbet
af en lang Række Aar udfoldede P. T. for øvrigt en for den Tid
ualmindelig stor Virksomhed som Oversætter af tyske religiøse
Skrifter, især af Saadanne, der passede for den brede Læsekreds. De
gjentagne Oplag af de fleste af disse Bøger vise, at de have
slaaet godt an. Tillige toges hans fremragende litterære Evner i
Brug ved Gjennemsynet af Christiern Pedersens Oversættelse af
Luthers tyske Bibel, der, efter med stor Flid at være gjennemgaaet
af en Kreds af lærde Mænd under Biskop Peder Palladius’
Forsæde, udkom 1550 som den første danske Kirkebibel. Antallet af
P. T.s Skrifter tillader os ikke at opregne dem. Særlig maa dog
fremhæves hans ypperlige Fordanskning af Luthers «Huspostil» (1564,
paa ny oplagt 1577, atter udgivet 1868 med noget moderniseret
Retskrivning af T. S. Rørdam). Desuden har P. T. oversat Skrifter
af Casp. Huberinus, Veit Dieterich, Joh. Spangenberg, Phil.
Melanchthon o. fl. a. Naar et Skrift med Titel «Herbarium
Sælandicum paa Dansk» (1552) tillægges ham, er det formodentlig en
Forvexling med den «Hortulus animæ, Sjælens Urtegaard», som
fordansket af ham udkom i det nævnte Aar. – P. T.s Dødsaar
kjendes ikke, men falder i ethvert Tilfælde efter 1564 og før 1577,
formodentlig nærmest det førstnævnte Aar. En Søn af ham var
antagelig Hans Pedersen T., Præst i Tikjøb, der ogsaa var
Forfatter.

Ny kirkehist. Saml. I.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd. II.
Rørdam, Lyskanders Levned S. 295.

H. F. Rørdam.


Tiedemann, Heinrich, 1800-51, Politiker, var født 23. Okt.
1800 i Beringstedt i Holsten, Søn af Landmaaler Christoph T.
(f. i. Avg. 1766 d. 5. April 1817) og Marie f. Jargstorf. Han tog
1833 Landinspektørexamen og blev Aaret efter Medlem af det
staaende Examinationskollegium for Landmaalere i Hertugdømmerne.
Nogle Aar efter kjøbte han Johannisberg i Meggerkog, hvor han
foretog betydelige Forbedringer. 1842 valgtes han til Medlem af
Stænderne i Slesvig og gjorde sig bemærket ved sin Agitation for
Oprettelsen af en særlig Bank («Landesbank») for Hertugdømmerne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free