Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiedemann, Heinrich, 1800-51, Politiker - Tiemroth, Christian, 1799-1888, Kolonialembedsmand og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i det han i Skrifter og paa Møder søgte at paavise, at disse ved
Nationalbanken havde mistet henved 40 Mill. Rbdl. Han maatte
dog lade sig nøje med at grunde en privat Bankforretning i
Slesvig. 1845 tog han sin Afsked af Statstjenesten og var baade 1844
og 1846 i Stænderne, hvor han var en af de ivrigste Opponenter.
Han døde 4. Maj 1851 og var i. Okt. 1835 bleven gift med
Caroline Amalie Jessen (f. 26. Jan. 1812 d. 30. Juli 1887), Datter af
Over- og Landretsadvokat Willers J. i Pinneberg.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
H. R. Hiort-Lorenzen.
Tiemroth, Christian, 1799-1888, Kolonialembedsmand og Politiker,
blev født 22. Dec. 1799 i Kjøbenhavn som Søn af ndfr.
nævnte Koncertmester J. H. C. T., Student 1818 og juridisk
Kandidat 1826. Han blev 1828 Fuldmægtig ved de vestindiske
Etablissementer og ansattes 1829 i Trankebar, men forflyttedes næste Aar
til Serampore og blev 1834 Medlem af Raadet. Paa Grund af
Stridigheder med de andre Embedsmænd blev han 1836
suspenderet og rejste hjem til Danmark; her gave Myndighederne ham
dog Medhold og udsendte ham 1838 paa ny, men til Trankebar
sonq øverste Dommer. Han forblev her indtil Afhændelsen 1846
og levede siden i Kjøbenhavn som Regeringsraad. Fra Maj 1853 til
Juni 1858 var han Folkethingsmand for Helsingørkredsen som
udpræget national-liberal; han tog jævnlig Del i Forhandlingerne, men
øvede kun ringe Indflydelse, fordi han altid havde Lyst til at
indtage Særstandpunkter, jævnlig af en ret besynderlig Art. Han vilde
saaledes 1853 ikke stemme for Arvefølgeloven, men fremkom endnu
ved dens sidste Behandling med nye Indstillinger; stemte 1855
mod Fællesforfatningen, som aldrig kunde blive rigtig konstitutionel,
og paastod, at Landstingets Samtykke til den paa Grund af
Forbeholdet egenlig var en Forkastelse. Ligeledes stemte han 1857
mod Næringsloven, skjønt han personlig ønskede fuld
Næringsfrihed, og foreslog en egen Løsning af Fæstesagen, hvorefter ogsaa
Godsejeren skulde kunne kjøbe Fæstegaarden mod at udrede en
vis Sum til Fæstebonden. 1858 søgte han forgjæves Valg i
Kjøbenhavn som Kandidat for Næringsfrihedens Modstandere og var
1859 et halvt Aar Redaktør af «Advertissementstidende». Ogsaa
udgav han flere politiske Smaaskrifter, saaledes 1853 om
Arvefølgesagen, 1854 mod Ministeriet Ørsted, 1855 mod Fællesforfatningen
og 1859 mod Ministeriet Halls Politik; de vare lige saa knudrede
i Tankegangen som i Stilen. Han døde 4. Sept. 1888. Siden 1840
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
